Artikel top billede

Mystik om danske IT Factory-partnere

Flere danske partnere forstår ikke, hvorfor de fremstår som partner-reference på IT Factorys hjemmeside. Firmaet følger blot sin faste procedure, men vil dog opdatere sin hjemmeside til januar.

Tilbage til artiklen: IT Factorys hemmeligheder - læs hele historien.

Fem firmaer står listet på IT Factorys (ITF) hjemmeside som danske partnere. Men ikke alle firmaer forstår, hvorfor de står der.

"LogIT har ikke lavet noget omkring IT Factory i flere år og har faktisk ikke nogen partneraftale med dem, så hvorfor LogIT er på IT Factorys hjemmeside som partner ved jeg ikke. Jeg har ikke noget detailkendskab til virksomheden, ud over hvad der kan læses om den." skriver bestyrelsesformand Bo Hembæk Svensson fra LogIT A/S i en mail til Computerworld.

Og hos firmaet NextUs er billedet det samme.

"Vi har helt sikkert ikke samarbejdet med IT Factory det sidste halvandet år - og sikkert heller ikke tidligere. Jeg har spurgt i huset og ingen kender til et samarbejde med dem," siger administrerende direktør Aksel Møller Jørgensen fra NextUs.

Hos IT-Companion oplyser administrerende direktør, Jan Brinck, at man tidligere solgte enkelte af IT Factorys løsninger.

"Efter fusionen med Symfoni Software, der har egne løsninger, har samarbejdet ligget stille," siger Jan Brinck.
Han fortæller, at fusionen skete tilbage i februar 2007 - altså for et år og ni måneder siden.

ITF: Fast procedure
Hos IT Factory forklarer man, at selskabet blot følger sin faste procedure, som IBM, ifølge selskabet, også anvender, nemlig at en partner vil være registreret på hjemmesiden, indtil den pågældende selv meddeler, at partnerskabet ønskes ophævet, herunder også registreringen på hjemmesiden.

"Vi kan oplyse, at vi ikke har modtaget noget ønske fra nogen partnere om, at de ikke længere ønsker at stå listet på IT Factorys hjemmeside," skriver selskabet i et svar til Computerworld.

Samtidig henviser ITF til, at det i år opdaterer sin hjemmeside med nyt corporate ID og i forbindelse med Lotusphere 2009 i januar vil gennemgå og opdatere listen af partnere, så den er ‘up to date'.

Herefter vil selskabet følge den omtalte procedure igen, oplyses det.

"Vi kan desuden oplyse, at vi i samarbejde med IBM er ved at lægge sidste hånd på en procedure, som sikrer, at de partnere, som IT Factory har på PaaS, og som anvender IBM produkter, også er eller bliver partnere hos IBM. Det betyder, at der vil være ensartethed omkring de partnere, som står på IT Factorys hjemmeside og dem, som er registrerede partnere hos IBM," lyder det.

Ingen omsætning

Hos nummer fire i rækken af danske partnere, som Computerworld har været i kontakt med, vedgår man sig samarbejdet.

"Samarbejdet går godt," siger administrerende direktør Claus Ellebjerg Due fra Inopi, der ifølge direktøren har været partner med IT Factory siden 1998.

"Vi tror fuldt og fast på, at platform as a service bliver fremtiden. Derfor investerer vi også tid og ressourcer i det nu," siger han.

Claus Ellebjerg Due forklarer, at salget ikke er i gang endnu, men at Inopi lige nu tester leveranceformen på sine kunder - uden kunderne er direkte inde over det.
Direktøren forklarer, at samarbejdet med IT Factory er fremtidens projekt. Inopi har nemlig ikke haft indtægt eller omsætning i forhold til IT Factorys produkter de seneste tre år.

"IT Factory har dog støttet os i forhold til nogle informa­tionskampagner vedrørende awareness om de kommende produkter," siger Inopi-direktøren.

Han understreger, at det heller aldrig har ligget i kortene, at der skulle tjenes penge og være en omsætning endnu.

Samtidig lægger Claus Ellebjerg Due ikke skjul på, at det er en stor satsning for Inopi.

"I de sidste tre år, har vi ikke solgt eller tjent noget på IT Factory-løsninger, for der har ikke været nogen," siger Claus Ellebjerg Due.

Direktøren forklarer, at partnerskabsaftalen rækker ind i fremtiden.

"Der har været masser af blod sved og tårer, og fælles arbejde frem mod fremtiden. Vi har ofret hver vores på det," siger han.

Hos EDB Gruppen, der også står listet som partner, bekræfter kommunikationsdirektør Jesper Andersen også, at selskabet har et samarbejde med IT Factory.

Men på trods af at en person fra EDB Gruppen ligefrem optræder på IT Factorys hjemmeside med rosende ord om samarbejdet, ønsker kommunikationschefen ikke at oplyse omfanget af eller nærmere indhold af samarbejdet.

Han ønsker udelukkende at oplyse, at EDB Gruppen sælger en business suite fra IT Factory med eget HRM-modul ovenpå.

"Beklager, det er så lidt, jeg kan hjælpe med," lyder det fra kommunikationsdirektøren.

Tilbage til artiklen: IT Factorys hemmeligheder - læs hele historien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere