Du bliver kaldt ned til kantinen i it-virksomheden WMData, hvor der er hastemøde for alle medarbejdere. Egentlig er du klar over, hvad det drejer sig om. For kalenderen viser 2001, og it-boblen er bristet.
Du har talt med dine kolleger under dæmpede forhold, og stemningen har været præget af spørgsmål som, "hvordan kommer vi ud af det?", for du ved, at citronen skal presses til sidste dråbe.
Til gengæld ved du også mere end de fleste ansatte, for du er klubformand for Dansk Magisterforening og hedder Søren Rieck.
Så kommer den kontante melding fra ledelsen. Alle medarbejdere skal gå 300 kroner om måneden ned i løn.
Stilhed.
Nu viser kalenderen 2008, og der er røre i andedammen igen. Alle taler om "det". Og "det" har mange navne: Økonomisk krise, recession, nedgangstider, den nuværende situation og hvad man nu kan finde på af kreative begreber, for ingen ved, hvad der egentlig vil ske.
En ting er dog sikker: It-lønninger og it-folks troløshed er ikke påvirket af nedgangen i verdensøkonomien - endnu.
Til trods for eksperters spådomme scorer it-ansatte en lønstigning på 7,6 procent i Computerworlds årlige lønundersøgelse.
Situatioen vender
Nedgangen har heller ikke rokket ved det troløse it-folk, for næsten lige så mange som sidste år forventer ikke at være ansat hos deres nuværende arbejdsgiver om 12 måneder. Manglen på arbejdskraft er nemlig fortsat stor, og it-ansatte stadig eftertragtede.
Spørgsmål om tid
Men det er et spørgsmål om tid, før situationen vender, advarer eksperter. Den økonomiske krise er måske ved at komme igen, men hvor meget den har indflydelse på it-jobmarkedet er stadig svært at overskue.
"Tidligere var it-folk så svære at få fat på, at virksomhederne ansatte en it-medarbejder, bare man kunne få fat på en, selvom man måske ikke havde brug for vedkommende lige på ansættelsestidspunktet. Når virksomheden så fire-fem måneder senere fik brug for medarbejderen, var det bedre at have vedkommende "i huset" end at skulle ud og søge efter en på det tidspunkt. Det sker ikke så meget lige nu," siger seniorkonsulent Lars Jepsen fra Loyalty Group.
Skuffen er blevet åbnet, og i kriseplan 1 hedder det: Lad være med at ansætte nye medarbejdere.
Seniorkonsulenten er af den overbevisning, at der er mindre efterspørgsel, og nu ansætter virksomhederne kun nye medarbejdere, hvis det er en nødvendighed.
"Det kan godt være, at man opererer med kriseplaner, hvor man ikke investerer så heftigt, som man har gjort tidligere. Men der er også en række investeringer, som er foretaget, og som skal fuldføres. De færreste har lyst til at stå tilbage med en halv Storebæltsbro. Man vil se, at investeringerne stadig fortsætter men i et mere naturligt leje," siger seniorkonsulenten.
Udmeldingen fra WMData i 2001 om den generelle lønnedgang blev ikke til noget.
"Lønnedgangen på 300 kroner var for hård en melding at komme med. Ideen var, at alle medarbejdere skulle gå ned i løn. Den ide fik vi dem skubbet væk fra, men to feriefridage blev fjernet, så vi kun havde tre," forklarer Søren Rieck.
Mindre investeringer
Han tog det forholdsvis roligt, selv om der var nedgang i antal it-arbejdspladser, og medarbejderne blev presset en del på løn og arbejdsvilkår. Søren Rieck er overbevist om, at støtten fra fagforeningerne var uundværlig, især den juridiske hjælp. Og det var også med hjælp fra Dansk Magisterforening, at truslen om lønnedgang blev afværget.
It spiller stor rolle
Selv om Lars Jepsen bemærker, at krisen er begyndt at have en indflydelse på it-jobmarkedet, er det også nødvendig at se på it's rolle i nedgangstider.
"Pengene til investeringer sidder ikke så løst, som de har gjort. Men det stopper ikke op, som så meget andet - tværtimod vil man stadig se, at det netop i kriser gælder om at have ordentlig viden. Og det kan for eksempel business intelligence (BI) levere til ledelsen" forklarer Lars Jepsen.
Derfor mener han, at BI netop vil være endnu vigtigere i forbindelse med den kommende økonomiske situation.
Chefkonsulent Hans Andersen fra rekrutteringsfirmaet SCR-Gruppen kan heller ikke se bort fra, at virksomheder er blevet mere forsigtige.
"Vi ser helt klart, at amerikanske firmaer generelt skruer ned for blusset, og det har en afsmittende virkning på andre virksomheder - herunder de danske," forklarer han.
Hans Andersen gør desuden opmærksom på, at det sidste års tid har været et utrolig godt marked for freelancekonsulenter.
"Hver gang, der er optur, bliver folk freelancekonsulenter, for så kan man hele tiden skaffe sig nye, spændende opgaver med en hyre, der er væsentlig højere end den, man får som fastansat," siger han.
Men lige så sikkert er det, at virksomhederne først og fremmest skærer ned på freelancekonsulenterne, når det begynder at gå den forkerte retning.
Vælter ind med ansættelseskontrakter
"Det kan vi allerede se nu. Det er både på grund af prisen og det faktum, at nogle større it-virksomheder er færdige med store projekter. Vores holdning er, at den kloge freelancer får sig et fast job nu - de rigtig gode freelancere kan nok altid få job, men ham, der er klog, begynder at tænke på at få sig et fast job nu," understreger han.
Opdagede det tidligt
Hos WMData, som nu hedder Logica, hvor Søren Rieck arbejdede som projektleder, var der masser af opgaver, og ledelsen havde derfor ansat mange medarbejdere og konsulenter op til årtusindskiftet.
"Spørgsmålet er, hvor tidligt man opdager, at boblen er ved at briste. WMData opdagede det rimelig hurtigt. Det første, man gjorde, var at skille sig af med eksterne konsulenter alle steder. Det ville man også gøre i dag," siger 57-årige Søren Rieck, som nu har titel af forretningsarkitekt.
Forretningsmæssigt kan det være tungt og svært at skille sig af med konsulenterne. Derfor ansatte WMData nogle af konsulenterne igen. Men kun de bedste. Samtidig blev nogle af WMDatas egne medarbejdere fyret. Sådan tuner man en organisation.
Hos Prosa, der organiserer 11.000 it-ansatte, lyder meldingen mere optimistisk.
"Man skriver om, at det ikke går så godt, og vi har også set nogle nedskæringer, men vi ser stadig rigtig mange nye ansættelseskontrakter. Det vælter faktisk ind, så i det lys ser det ikke ud, som om der er krise," siger faglig sekretær i Prosa, Hanne Lykke Jespersen.
Hun tror, at snakken om den økonomiske krise påvirker folk mere end den reelle situation giver grund til. Hanne lykke Jespersens indtryk er, at nedskæringerne især har ramt konsulentområdet.
"Men det er ikke et entydigt billede. Der er nedgang nogle steder, mens der er fremgang andre steder," siger hun.
Den faglige sekretær forklarer, at situationen også så ud til at vende for et år siden, men at det er gået bedre i det forløbne år.
Derfor gør den faglige sekretær opmærksom på, at man skal være forsigtig med at melde ud, at det går dårligt.
"Nogle virksomheder har da fyret personale. Men vi har lavere ledighed nu end nogensinde," siger hun.
For nylig iværksatte IBM en runde frivillige fratrædelser, der skal skære antallet af ansatte med 190. Firmaet har godt 6.200 it-ansatte, og ifølge IBM er der ikke tale om besparelser, snarere afslutning af en række store projekter, der nedbringer behovet for arbejdskraft.
De 190 stillinger hører til blandt de større nedskæringsrunder, der er sket de senere år.
"Men isoleret set kan man ikke sige, at fyringer og nedskæringer giver arbejdsløshed. Det kommer an på, hvorfor man gør det. Om det skyldes generel opbremsning, eller om det er et resultat af den almindelige konkurrence om ordrer og projekter," siger faglig sekretær Hanne Lykke Jespersen.
Projekter modvirker afmatning
Blandt Prosas medlemmer er der en arbejdsløshed på kun 1,5 procent, og Hanne Lykke Jespersen nævner blandt andet, at kommunalreform, politireform og en række andre store it-projekter fortsat holder hånden under beskæftigelsen, hvilket i sidste ende kan modvirke en afmatning i branchen.
IBM har netop været gennem et hårdt år, hvor virksomheden har mistet et par store ordrer, herunder en milliardkontrakt med TDC, og været plaget af et omfattende nedbrud, der berørte adskillige kunder.
Seniorkonsulent Lars Jepsen er ikke i tvivl om, at de aktuelle projekter i det offentlige vil ændre opfattelsen af det offentlige som en arbejdsplads.
"Sidste år talte vi meget om store it-projekter, som skal gennemføres på grund af sammenlægningen i det offentlige. Samtidig er lønnen stigende, og det gør, at folk i højere grad finder det offentlige attraktivt at arbejde for.
Man vurderer heller ikke lønnen ligeså væsentlig, som man gjorde for et til to år siden," forklarer han.
Derfor opfordrer seniorkonsulenten det offentlige til at udnytte det optimalt. Det vil kunne holde fast på medarbejdere, fordi efterspørgslen ikke er så stor, som den har været.
"Jeg tror, at folk måske i større grad er villige til at gøre en ekstra indsats. Det vil sige arbejde lidt over og løbe lidt stærkere, fordi man oplever, at hele organisationen gør det. Det har måske primært været it-folk, der hele tiden har fået at vide, de skulle løbe stærkere, fordi de var svære at skaffe. Men nu oplever it-folk, at det også er resten af organisationen. Til frokost hører man, at alle skal løbe en lille smule stærkere, fordi man ikke bare ansætter nye folk med det samme," siger Lars Jepsen.
Stadig arbejdsmangel
Ifølge seniorkonsulenten er det med til at skabe større engagement blandt alle typer medarbejdere i organisationerne. Men arbejdsgiverne skal passe på.
"Hvis virksomheden ikke har lært noget i forhold til år 2000-problematikken, hvor man efterfølgende krævede meget af sine medarbejdere, kan det hurtigt gå ud over de ansatte," advarer han.
It-branchen er en af de brancher, der har skreget allermest på arbejdskraft, mens opsvinget har stået på.
Trods outsourcing til tredjeverdenslande har branchen ansat folk i hobetal, og it-uddannelserne har traditionelt haft svært ved at levere kandidater i samme tempo som efterspørgslen.
Søger tryghed
Ifølge Lars Jepsen søger it-ansatte større tryghed og noget andet i deres arbejdsgiverforhold nu. Og pludselig betyder virksomhedens image mere. For det er ikke et job, man planlægger at have i et eller halvandet år, måske forventer man at arbejde i den samme virksomhed i en længere periode netop på grund af recessionen.
"Man begynder også at kigge på virksomheden og ikke bare på lønnen. Folk søger et godt sted at være blandt gode kolleger og værdinormer, som stemmer fint overens med en selv, så man på villavejen kan fortælle om det.
Gode arbejdsopgaver har stadig en stor betydning," siger han.
Hans Andersen fra SCR Gruppen tvivler ikke på, at it-folk har let ved at finde job.
"På grund af den enorme efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft i Danmark de senere år har virksomhederne købt sig til outsourcing-løsninger. Det har man haft skiftende erfaringer med. I begyndelsen outsourcede man, fordi det var billigere, men de senere år har det været fordi, man ikke har kunnet finde ressourcerne herhjemme.
Og det har været ret udbredt," fortæller chefkonsulenten.
Men mange virksomheder vil stadig helst have, at it-folkene er her i landet, hvis de kan få dem til det.
"Jeg tror ikke, at vi ser en bristet boble, hvor it-markedet kommer til at se ud, som det gjorde i 2001-02. Hvis der kommer ledige danske ressourcer, vil man også gerne have dem," mener Hans Andersen
Lars Jepsen mener ikke, at it-ansatte vil reagere meget anderledes, end de har gjort tidligere. Men man skal vænne sig til, at flere og flere siger nej til et tilbud om et andet job.
"Hvis man arbejder i et stort selskab, tør man heller ikke skifte til mindre og nye spillere på markedet af frygt for, om de er robuste nok i en krisetid. Tidligere tog man bare jobbet velvidende, at de fleste var i stand til at finde nye opgaver og stillinger, fordi der var stor efterspørgsel efter it-ydelser," siger han.
Derfor er budskabet, at it-ansatte skal overveje situationen nøje. Alternativt skal man gennemtænke, hvilken virksomhed man skifter til. For det er ikke sikkert, at alle it-virksomheder vil komme ud på den anden side af denne krise med livet i behold.
"Der er mange, der skal slikke sårene undervejs. Det kan koste nogen virksomheder og medarbejdere undervejs," lyder meldingen fra Lars Jepsen.
Dårligere stillet
Søren Rieck tager det også forholdsvis roligt og frygter ikke for at miste sit arbejde. For ham handler det om kæmpe sig ud af dårlige tider. Hvis ledelsen melder ud med en lønnedgang eller andre drastiske tiltag, vil Søren Reick først og fremmest vurdere situationen.
"I dag er der mange flere it-medarbejdere, der ikke er medlem af en fagforening. Det betyder, at de vil stå ringe uden juridisk bistand, hvis der bliver lagt pres på deres mere eller mindre individuelle arbejdsvilkår," siger forretningsarkitekten, der har en anciennitet på 16 år.
Når markedet er presset, oplever Søren Rieck en stor ubalance mellem den forventede kvalitet og den reelle kvalitet af ledelsen.
"Der er sikkert mange fine lederuddannelser, og ledere lærer sandsynligvis at lytte til medarbejderne. Men at få det til at udmønte sig i samarbejde med medarbejderrepræsentanter, ser jeg meget sjældent. Og når markedet er presset, er samarbejdsånden stort set lig nul. Jeg har set og hørt om mange utilstedelige afskedigelser," siger Søren Rieck.
Fyringer dagen før weekend, dagen før en ferie eller en dag, hvor lederen ikke er til stede de følgende dage er blot nogle eksempler.
"Lederen er ofte presset, ude af balance og selvfokuseret," siger den erfarne forretningsarkitekt.
Selvom Søren Rieck er medarbejderrepræsentant, har han den holdning, at hvis firmaet skal spare, skal det også have mulighed for at skille sig af med ansatte på en god måde.
"Virksomheder skal ikke holde på medarbejderne for enhver pris," understreger han.
