Artikel top billede

Brødkassens comeback - Commodore 64 rykker igen

Fans af Commodore C-64 kunne lørdag opleve den gamle brødkasse på scenen til Danish Synth Festival 2008, hvor musikeren Ras Bolding spillede live på maskinen.

Cyberpunkere med hår, ansigter og kroppe som japanske mangafigurer og Pokemons blandede sig med mere almindeligt udseende sortklædte elektrofans til den første Danish Synth Festival i den gamle stationsbygning, der nu er spillested på Nørrebro i København.

Omkring 150 mennesker var mødt op til lørdagens festival, der talte fire navne inden for den mørkere elektroniske musik.

Nogle af de tilstedeværende fans, udstyret med bannere og flag, var tydeligt kommet for at opleve musikeren Ras Bolding, der iført sølvdragt indtog scenen med en åbning på fem klaviaturer, en biologisk guitarist og den nærmest mytiske Commodore 64, som i løbet af aftenens koncert flere gange blev benyttet som liveinstrument.

Udover at spille nummeret Load Error, en hyldest til selve maskinen, kulminerede koncerten i et covernummer Equinox IV af den inden for elektronica-miljøet legendariske Jean Michel Jarre - også udført på den 26 år gamle Commodore 64.

Computerworld interviewede Ras Bolding efter koncerten.

Du kan høre samtalen i et podcast, hvor han forklarer om udstyret her:

Ras Bolding er langtfra den eneste, som benytter den gamle brødkasse til sin musik. Også rockbandet Press Play on Tape tager udgangspunkt i den legendariske 80'er-maskine med blandt andet covernumre af kendingsmelodier fra spil til computeren.

Hør interview og podcast fra koncerten her:

Tidligere koncertoptagelse med Ras Bolding




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere