Computerworld News Service: Outlook er programmet, alle elsker at hade. Det er svært at bruge og kan være langsomt, men det gør sit arbejde. Der findes masser af programmer, der lover at forbedre Outlook, og de følgende er vores favoritter.
Xobni
Hvis du får for mange emails og vil have mere ud af Outlook, skal du bruge Xobni, som gør det nemmere at finde mails, kontakter og alt andet i Outlook. Det er en af de bedste add-ins til Outlook, jeg nogensinde har brugt.
Programmet kører som Outlook-sidebar. For hver e-mail viser det oplysninger om personen, du kommunikerer med, også alle de 'samtaler' du har haft med personen - den laver altså en liste over alle de mails, der blevet sendt mellem jer.
Du får også en liste over alle de filer, I har udvekslet og personens telefonnummer og sociale netværk.
Xobni har også ikoner til at sende en e-mail til personen og planlægge et møde via Outlook. Derudover vises det samlede antal mails, du har udvekslet med folk, øverst på din skærm sammen med flere oplysninger, der ikke kan bruges til ret meget, men som er meget interessante alligevel.
Xobni har meget mere at byde på, blandt andet Xobni Analytics, der giver dig mange flere oplysninger om din brug af e-mail, end du har brug for. Du kan for eksempel få oplyst, hvor meget tid du i gennemsnit bruger på at svare folk om dagen, måneden eller ugen. Og du kan også få vist gennemsnitstiden for svar til bestemte personer eller til folk i et bestemt domæne.
Men statistikkerne er ikke den egentlige grund til, at du bør bruge programmet: Det er det eneste Outlook-add-on, jeg nogensinde har prøvet, der rent faktisk lever op til løftet om at løse det evige problem med e-mail-overload.
Pris: Gratis.
Lookeen
Dette add-in til Outlook 2003 og 2007 laver lynhurtige søgninger og tilbyder flere værktøjer til at administrere og finde e-mails.
Programmet integrerer direkte med Outlook, så du behøver ikke at rode med et separat program, når du laver søgninger. Takket være programmets forskellige organisatoriske værktøjer kan du for eksempel liste alle samtaler med en specifik kontakt og vise alle e-mails fra en bestemt dag, uge eller måned. Programmet laver også automatisk resumeer af meddelelser.
Lookeen indekserer dine filer og søger så i indekset i stedet for i hele dit datalager. Derfor skal du vente lidt, før du kan begynde at bruge programmet - det tager programmet op til 20 minutter at gennemføre indekseringen, når du starter op.
Pris: Gratis.
Se yderligere fem gode muligheder
SendShield
Hvis du er bekymret for, om de Office-dokumenter, du sender, indeholder skjulte informationer, kan dette program - lige som Metadata Analyzer - løse problemet.
Når du sender et Microsoft Office-dokument med Outlook, gennemsøger denne utility dokumentet for private oplysninger og viser dig resultatet og giver dig mulighed for at slette oplysningerne. Programmet sletter kun oplysningerne i den kopi, du sender, så den originale fil ser ud, som den hele tiden har gjort.
Pris: Prisen er endnu ikke fastsat.
Outlook Duplicate Items Remover
Duplikerede oplysninger - flere kopier af e-mails, kontakter og andre ting - har tendens til at gøre Outlook overfyldt. Det kan ske, fordi du har importeret data fra en tidligere version af Outlook, eller det kan komme uden nogen fornuftig grund.
Det gratis program Outlook Duplicate Items Remover løser problemet ved at tilføje et nyt punkt i din Outlook-menu, der kan fjerne kopier for dig. Klik på ODIR i menuen, vælg Remove Duplicate Items, og vælg en mappe.
Klik så på Remove Duplicate Items. Programmet vil så slette kopierne, men samtidig lave en backup i tilfælde af, at du får brug for at gendanne det hele.
Pris: Gratis.
Kopf Outlook Attachment Remover
En er de mest hyppige klager over Outlook er, hvor overfyldt programmet bliver. Det gemmer alle data, inklusive meddelelser og vedhæftninger, i en enkelt .pst-fil, og den fil kan hurtigt vokse til en enorm størrelse, især hvis du har mange vedhæftninger.
Som resultat loader og kører Outlook langsommere, og hvis din .pst-fil bliver for stor, kan det ende med, at din maskine bryder sammen.
Hvis du gerne vil beholde dine vedhæftninger, men undgå at din .pst-fil eksploderer, kan du prøve dette smarte program, der gemmer dine vedhæftninger på din pc og sletter dem fra .pst-filen. Det linker din e-mail direkte til vedhæftningen, så det stadig ser ud, som om den ligger i Outlook.
Pris: Gratis.
OutlookTools
Outlook er et kompliceret program med mange forskellige muligheder. Men ofte gemmer disse muligheder sig under de mange niveauer af menuer, og der er nogle funktioner, du bare aldrig finder.
Dette gratis program fungerer glimrende til at simplificere Outlooks konfiguration. På ingen tid får du adgang til alle dine Outlook-indstillinger og filmapper, og du får mulighed for at køre troubleshooting-værktøjer, for eksempel et der reparerer beskadigede .pst-filer.
Du kan også løse et af de mere irriterende problemer med Outlook: programmets insisteren på at blokere bestemt filtyper, fordi det betragter dem som usikre. Med denne applikation kan du fjerne blokeringer fra alle de filtyper, du vil.
Pris: Gratis.
MAPILab Toolbox til Outlook
Denne fantastiske Outlook-forstærker med 18 add-ons gør dit email-liv meget mere produktivt. Der er for eksempel et add-on, der tjekker, om du har glemt en vedhæftning i en udgående e-mail, mens en anden lader dig beslutte, hvilke vedhæftninger der er sikre eller usikre.
Du kan også indstille bestemte mails til at blive sendt ud på et bestemt tidspunkt en bestemt dag, sende flere e-mails ud sammen og meget mere.
Det integrerer direkte med Outlook, og du kan nemt slå dele af programmet til og fra. Det er særligt godt til folk med egen virksomhed.
Pris: 24 dollars (prøve)