Artikel top billede

Så mange penge bliver danskerne snydt for i mails

Flere tusinde Dankort-transaktioner havner i hænderne på fupmagere, der lover alt fra lotterigevinster til kriminelle lønninger. Forbrugerne slipper dog for million-regningen.

Danskere er i 2.583 tilfælde blevet snydt og fralokket penge fra deres Dankort af mail-forbrydere i første halvår af 2008.

De flere tusinde falske Dankort-transaktioner, der også indeholder snyd med postordre og andet fjernsalg, har betydet, at de bedragne danskere i alt har mistet tre millioner kroner.

Og det beløb er ifølge kontorchef og it-sikkerhedsekspert Birgitte Mikkelsen fra Finansrådet ikke alarmerende højt.

"Vi skal være glade for, at danskerne er relativt kritiske, når det drejer sig om at udlevere personlige oplysninger ved fjernsalg. Samtidigt skal vi helt sikkert være på vagt over for, at antallet af både falske Dankort-transaktioner og beløbenes størrelse kan stige markant," siger hun til Computerworld.

Der var knapt otte millioner transaktioner på Dankort og VISA/Dankort i 1. halvår af 2008 ifølge PBS.

Beskedne forbrydere

I gennemsnit napper de internet-kriminelle godt 1.000 kroner per transaktion.

"Beløbene er ikke så høje, og jeg formoder, at de internetkriminelle har forstået, at de ikke skal være grådige for at lokke penge ud af folk," siger Birgitte Mikkelsen fra Finansrådet.

Hun peger på tre områder, hvor det især lykkes at franarre danskere penge i mails. Først og fremmest drejer det sig om phishing-forsøg, hvor forbryderne beder om personlige oplysninger som Dankort-nummer og passwords til netbanken.

Et andet fokusområde er frister forbryderne med lettjente penge, som det blandt andet kendes fra de såkaldte Nigeria-breve og transaktioner af penge fra kriminelle handler. Og slutteligt drejer snyderiet sig om fiktive lotteri-gevinster, som flere danskere gladeligt betaler for at få udbetalt.

"Danskerne skal huske på at bevare den kritiske sans ved den slags mails. Ingen ansvarlige virksomheder ville nogensinde bede om Dankort-oplysninger eller passwords i en mail," understreger Birgitte Mikkelsen.

Danskerne betaler ikke

Selvom flere millioner forsvinder fra de danske bank-konti, så taber de bedragne danskere ikke pengene.

Det gør bankerne derimod.

Det skyldes, at forbrugerne ikke kan stilles til ansvar for transaktioner, man ikke selv har foretaget. Selvrisikoen bliver først udløst, når Dankort bliver misbrugt sammen med kortets pin-kode.

"Men det er på ingen måde en gratis fornøjelse. Hvis banken får mistanke om bevidst snyderi, så bliver politiet sat ind i sagerne. De vil derefter efterforske alle de digitale spor, som den bedragne har efterladt," siger Birgitte Mikkelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere