CompuerViews: Husker du, da Nokias 8810 blev lanceret i 1999 som datidens mindste mobiltelefon?
Nokia-tilhænger eller ej, så var det svært ikke at blive imponeret over miniput-telefonen, der nærmest kunne forsvinde ned i bukselommen. På mange måder var den et symptom på tidens trend; jo mindre, jo sejere.
For hvem talte dengang om indmaden i telefonen?
Det gør man i dag. Faktisk er fokus med dagens lancering af den første Google Android-baserede telefon, HTC Dream/G1, for alvor flyttet fra hardwaren til softwaren.
Allerede mens Android endnu blot var et solidt rygte,
kaldte eksperterne open souce-platformen for revolutionerende. Ingen havde på det tidspunkt hverken set eller hørt om den/de telefoner, systemet skulle køre på. Og var det ikke også bare en mindre vigtig detalje?
Software, software, software
På mange måder er Googles indtræden på mobil-markedet en understregning af, at det er software-selskaberne, der styrer - og i stigende grad vil komme til at styre - i hvilken retningen, mobilindustrien bevæger sig.
Det faktum dokumenteres bedst med hardwareselskabernes Grand Old Man, Nokia, der for efterhånden længe siden annoncerede, at man nu er et internetselskab snarere end en simpel telefonproducent. Siden da har det finske fokus i den grad flyttet sig, og nu tales der stort set ikke om andet end internet-tjenester og applikationer.
Bevares, telefonerne er skam fortsat en central del af hele udviklingsprocessen, og specielt når det kommer til high-end-mobilerne fremhæves blærerøvs-specifikationerne da også fortsat.
Men mens den lille fikse 8810 i 1999 blev hypet alene på grund af sin størrelse, bliver nutidens mobiltelefoner, i hvert fald de mere avancerede smartphones, solgt på funktionaliteten.
Netop derfor har Apple haft så stor succes med at hype iPhone, der er underlegen på flere hardware-specifikationer, men som kompenserer for dette ved at være overlegen på softwaresiden.
Fare for at havne i et hardware-helvede?
Google Android og det generelle fokus på software frem for hardware lover godt for den mobile innovation. Specielt Symbian-baserede smartphones har længe haft adgang til et væld af applikationer, der kan øge og udvide funktionaliteten.
Med AppStore fra Apple og Androids applikations-bibliotek øges konkurrencen om at kunne levere de fleste og de bedste mobile tjenester.
Dertil kommer widget-bølgen, det efterhånden ganske store udbud af web-baserede applikationer som Google Docs og alle de sociale netværk, der nu vælter ind på telefonerne.
Alt sammen skaber en ny bølge af mobil-innovation og er med til at øge anvendelses-mulighederne - forhåbentlig ikke bare for privatbrugerne, men også for de virksomheder, der har set lyset i mobilitet.
Fare for at havne i et hardware-helvede?
Der er dog til trods for de oplagte fordele ved software-bølgen al mulig grund til at fastholde et konstant fokus på selve udgangspunktet, nemlig de klienter, softwaren skal køre på.
Apples nye iPhone 3G bør være et eksempel til advarsel for alle mobil-producenter. Apple må ikke bare tilbagekalde millioner af defekte iPhone-opladere, men også må flove sig over kritik af dårlig batterilevetid og telefoner, der slår revner.
Når Google Android i de kommende uger rammer slutbrugerne, skal den virkelige eksamen bestås. Der er på mange måder tale mobilindustriens svar på Kejserens nye klæder, for mens medie-hysteriet over det nye styresystem har været ganske massivt, har ingen endnu set nærmere på selve den telefon fra HTC, som systemet skal køre på.
Selv det mest komplette operativsystem kan umuligt klare sig på et elendigt stykke hardware. Faktorer som ydeevne, stabilitet og brugervenlighed skabes som bekendt via en smuk symbiose mellem hardwaren og softwaren.
Derfor bør ingen af delene glemmes eller underprioriteres - heller ikke selvom software-innovationen blomstrer så flot og lovende i disse tider.