Bærbar afspiller til videofilm og MP3-musik

Thomson Lyra PDP 2860 har plads til 80 timers video, der fremvises på en 3,5 tommer TFT-skærm.

Indhold

Det franske elektronikfirma Thomson har lanceret en transportabel afspiller til video og musik. Navnet på vidunderet er Thomson Lyra Audio/Video Jukebox PDP 2860.

Afspilleren rummer en harddisk med plads til 20 gigabyte, og det skulle være nok til 80 timers video i opløsningen 320 x 240 i MPEG-4-format. Optagelserne kan ses på en 3,5 tommer TFT-skærm.

Enheden har indbygget MPEG-4 encoder, så man kan optage direkte fra et fjernsyn eller et videoapparat. Man kan også optage og afspille musik i MP3, MP3 Pro eller WMA-format.

Der er tillige blevet plads til en CompactFlash kortlæser i enheden, der måler 13,5 x 8 x 2,4 centimeter og vejer 300 gram.

PDP 2860 har genopladeligt batteri, der rækker til fire timers video eller 12 timers musik. Den kan tilsluttes en computer via USB 2.0, og kan også bruges som en almindelig transportabel harddisk.

Afspilleren kommer i handlen i næste måned, men den bliver ikke ligefrem billig. Man skal regne med at slippe omkring 6.000 kroner med moms.

Største konkurrent til Lyra PDP 2860 er nok Archos AV300, der har lidt større skærm og fås med op til 80 gigabyte harddisk, FM-radio og kortlæser til mange forskellige formater.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere