Indhold
Vær på vagt, hvis du besøger Epson i Japan. Du kan risikere at blive mødt af en lille robot, der flyver rundt som en anden kolibri.
Den lille robot er udstyret med to propeller, der roterer hver sin vej, og propellerne drives af en tynd, ultrasonisk motor. Robotten har et strømforbrug på tre watt, hvoraf en del går til det trådløse modul.
Et særligt balance-modul tillader robotten at stå stille i luften. Historien melder ikke noget om tophastighed eller bæreevne.
Epson viser robotten frem på årets International Robot Exhibition, der i øjeblikket finder sted i Tokyo.
Der er kun tale om en prototype, og Epson har ingen planer om at sælge den flyvende robot.