Nye GeForce-chips fra Nvidia

Producenterne af grafikkort er begyndt at annoncere grafikkort baseret på GeForce FX 5950 Ultra og FX 5700 Ultra. Nvidia ventes at lancere disse grafikchips senere i dag.

Indhold

Grafikkortproducenterne er denne gang hurtigere ude end Nvidia selv: De præsenterer grafikkort med chips, som Nvidia endnu ikke officielt har lanceret.

De nye chips er baseret på samme teknologi som GeForce FX5900, der blev lanceret i maj. Der er blot tale om en lille opgradering i hastighed og en smule hurtigere ram.

Det er fuldstændigt det samme mønster, som vi så med ATI's lanceringer af Radeon XT-familien i starten af denne måned. De to kombattanter har for en tid begravet stridsøksen, og sparer på udviklingsomkostningerne ved blot at skrue lidt op for frekvenser og lancere gamle chips som nye.

De to nye chips fra Nvidia hedder GeForce FX5950 Ultra og GeForce FX5700 Ultra. De er efterfølgere for henholdsvis GeForce FX5900 Ultra og GeForce FX5600 Ultra.

AOpen er blandt de producenter, der har lanceret grafikkort baseret på de nye chips. Aopens Aeolus FX5950 Ultra har 256 megabyte DDR ram med en clockfrekvens på 475 MHz, hvilket er 50 megahertz mere end FX5900 Ultra. Selve chippen har fået 25 flere megahertz at gøre godt med i forhold til den tidligere topmodel, og er nu oppe på 475 MHz.

Aeolus FX5700 Ultra byder på den største overraskelse. De 128 megabyte kortet kommer med er nemlig DRR2 ram. Det var samme ram-type som Nvidia brugte, da den første (og meget udskældte) GeForce FX5800-chip blev lanceret i starten af året, men som man fravalgte på den efterfølgende FX5900-chip.

Interfacet mellem grafikprocessoren og ram er dog stadig kun på 128 bit, hvilket er en halvering i forhold til FX5950. Der er dog skruet en del mere på clockfrekvenserne. Således er hastigheden på FX5700 Ultra-chippen 475 MHz, hvilket er det samme som på storebroderen.

Clockfrekvensen for de 128 megabyte ram er dog kun på 450 MHz, men til gengæld er DDR2 ram en smule hurtigere end almindelig DDR ram.

Der er således tale om ganske gode forbedringer i clockfrekvenser, når man tænker på at GeForce FX5600 Ultra kun kørte 350 MHz på både ram og grafikchip.

Med de stærke specifikationer for GeForce FX5700 Ultra er der gode muligheder, for at Nvidia har lavet det hurtigste grafikkort i prisklassen omkring de 2.000 kroner.

Begge grafikkort har tv in/out og mulighed for at optage i både MPEG1 og MPEG2 formatet, og de bliver leveret med dvd-afspilleren WinDVD.

Priserne er endnu ikke kendt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere