Rekord for dataoverførsel

På en halv time sendte forskere fra CERN i Geneve 1,1 terabyte data til kollegerne i Californien. Hastigheden på 5,44 Gbit/s er rekord.

Indhold

Der er sat rekord for hastigheden på dataoverførsel over Atlanten. Den 1. oktober blev der sendt 1,1 terabyte fra en server i den schweiziske by Geneve til en anden server i Sunnyvale i Californien, og denne dataoverførsel tog mindre end en halv time. Det svarer til en gennemsnitlig hastighed på 5,44 gigabit i sekundet. Med den fart kan man overføre indholdet af en cd på et sekund.

Det er to forskningshold fra henholdsvis CERN i Geneve og Caltech i Californien, der står bag rekorden. Meningen med teknologien er blandt andet at give forskere over hele verden adgang til de store mængder data, som eksperimenter i partikelacceleratorer resulterer i.

Forsøget er også en del af bestræbelserne for at udvikle internettet. Mere end 200 universiteter er gået sammen i en organisation kaldet Internet2, hvor målet er skabelsen af en ny generation af internettet med højere hastigheder og helt nye måder at bruge nettet.

Reglerne for konkurrencen om den hurtigste dataoverførsel ligger fast, og man kan læse dem hos Internet2.

Reglerne siger blandt andet, at datastrømmen skal foregå mellem to maskiner med hver sin IP-adresse, en afsender og en modtager, at dataene skal indkapsles i TCP-pakker. Dertil kommer, at datastrømmen skal vare i mindst 10 minutter, skal tilbagelægge mindst 100 kilometer og skal gå igennem mindst to routere på vejen

Både DataTAG og FAST havde en finger med i spillet, da rekorden blev sat. DataTAG er et EU-projekt, som går ud på at skabe store, interkontinentale datanetværk, som benyttes i forbindelse med grid-teknologi. FAST-projektet ledes af Caltech, og målet er at udvikle et robust og stabilt netværk med hastigheder på mindst 100 gigabit i sekundet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere