Artikel top billede

Bliver din næste mobiltelefon open source?

Beslutningen om at gøre verdens mest udbredte mobile styresystem til open source kan ændre hele mobilbranchen. Læs her hvordan.

Computerworld News Service: Symbians beslutning om at gøre kildekoden frit tilgængelig er et vendepunkt i mobilindustrien til fordel for open source software i smartphones og kan gøre det sværere for både Microsoft og andre open source-platforme som Googles Android og Linux at tage konkurrencen op.

Tirsdag meddelte en række store selskaber – inklusive Nokia, Motorola, NTT DoCoMo, LG Electronics, Samsung, Sony Ericsson og Vodafone – at de fremover vil arbejde sammen om at gøre styresystemet Symbian til open source.

Konkret betyder det, at selskaberne via en ny non-profit organisation med navnet The Symbian Foundation vil gøre Symbian tilgængelig under en royalty-fri licens.

Symbian bliver anvendt i omkring 60 procent af verdens smartphones. Det betyder, at det fremover vil være open source-software, der sidder i hovedparten af disse enheder.

Dermed kommer de proprietære systemer fra Microsoft, Research in Motion og Apple for første gang i mindretal på markedet for avancerede mobiltelefoner.

10 års erfaring

Symbian bliver samtidig det største open source-system på markedet – men dog ikke det eneste, idet eksempelvis også Googles Android er et open source-system.

Symbian har imidlertid den fordel, at systemet er 10 år gammelt – det fyldte 10 år i går – og dermed er der allerede blevet lagt massevis af udviklingskræfter i det.

Microsoft under pres

”Det er næsten altid nemmere at begynde med noget, som du kender og så ændre det, end det er er at begynde helt fra bunden, som vi ser det med Android,” skriver analytiker i Gold Associates, Jack Gold, i en kommentar.

Samme melding kommer fra Nokias udviklingschef, Mary McDowell. Hun peger på, at Symbian anvendes af 200 millioner brugere, og at der allerede er lagt 10 års udviklingsarbejde i systemet, der også bliver supporteret af adskillige producenter og operatører.

Udfordringer

Symbians konkurrenter afventer nu for at se, om open source-beslutningen vil betyde, at Symbian vil blive mindre kontrolleret af verdens ubetinget største mobilselskab, Nokia, end det har været tilfældet før.

”En af de store udfordringer for Symbian vil blive transformationen fra en kommerciel, producent-dreven organisation til en organisation, der står bag et styresystem, som reflekterer det samlede mobil-økosystems behov,” siger Andrew Shikiar fra LiMo Foundation, der står bag et andet open source-styresystem til avancerede mobiltelefoner.

En af de store konkurrenter er Microsofts Windows Mobile, et lukket system, som er relativt dyrt.

Analytikere mener, at Microsoft nu er under pres for at gøre Windows Mobile gratis eller næsten gratis, hvis systemet fortsat skal kunne konkurrere med Symbian.

Det er Microsoft imidlertid lodret uenig i. Selskabet afviser blankt at ændre strategien.

Microsoft mener, at Symbian med beslutningen om at gøre systemet til open source står overfor de samme udfordringer som andre open source-styresystemer – nemlig fragmentering og opsplitning.

Oversat af Dan Jensen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere