Artikel top billede

Kenneth Saxskiold-Nørup, ny senior director i den amerikanske softwarekoncern CA.

Dansker skal puste liv i CA's mainframes

Kenneth Saxskiold-Nørup får ansvar for en europæisk specialiststyrke, der skal puste nyt liv i en central del af CA's forretning – de store centrale computere – mainframes.

Danske Kenneth Saxskiold-Nørup skal stå i spidsen for 44 specialister og have ansvaret for en omsætning på knap på tre milliarder kroner i den amerikanske softwarekoncern CA.

Titlen bliver Senior Director og det geografiske ansvarsområde i CA’s Technical Sales team er Europa, Mellemøsten og Afrika.

CA's mainframes

Kenneth Saxskiold-Nørup får dermed en særlig rolle inden for mainframe-området hos CA og medbringer erfaring fra fem års ansættelse i en europæisk stilling med ansvar for forretningsudvikling hos IBM.

"Min opgave bliver at bringe nyt liv til en glemt men uvurderlig del af CA’s forretning – de centrale computere," siger Kenneth Saxskiold-Nørup.

Han bor i Roskilde og forventer, at den nye internationale stilling hos CA kræver, at han er på farten i mere end 100 dage om året.

Leverer ekspertviden

Saxskiold-Nørups specialistteam tilfører kunderne og den øvrige organisation ekspertviden om de softwareløsninger, som CA leverer til virksomhederne.

På verdensplan omsætter CA for syv milliarder kroner på de centrale it-miljøer, og de tre milliarder kommer fra den europæiske del af virksomheden.

Kenneth Saxskiold-Nørup har tidligere haft lederjobs i IBM og Mærsk Data foruden en lang karriere i forsvaret, hvor han også løste internationale opgaver.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere