Kæmpelancering fra Adobe

Adobe opdaterer Photoshop, Illustrator og InDesign. Oven i hatten kommer et nyt værktøj til samarbejde og versionsstyring.

Indhold

I dag lancerer Adobe nye versioner af programmerne Photoshop, Illustrator, InDesign og GoLive. Dertil kommer en sampak og et nyt værktøj til versionsstyring og samarbejde. Som tidens trend foreskriver, bliver de nye udgaver udstyret med versionsbetegnelsen CS, i stedet for gammeldags versionsnumre.

Sampakken får navnet Adobe Creative Suite, og erstatter tidligere sampak fra Adobe. Udover de fire nævnte programmer indeholder pakken også det nye versionsstyringsprodukt Version Cue.

Version Cue er et system til filhåndtering og versionsstyring med fokus på arbejdsprocessor i den grafiske branche. Version Cue kan indeholde flere versioner af det samme dokument, og det kan benyttes uden fil-låsning og check-in/check-out, som det ellers kendes fra den slags værktøjer. Programmet er stærkt integreret med de fire produkter i Creative Suite.

Version Cue understøtter metadata indlejret i filerne, som programmerne genererer, og programmet indeholder også søgefunktioner. Version Cue retter sig imod mindre arbejdsgrupper på op til 20 personer. Programmet er ikke server-baseret, men afvikles på de grafiske arbejdsstationer.

Programmerne

Udover integrationen med Version Cue er nyhederne i Photoshop CS en bedre filhåndtering med søgemuligheder, samt en automatisk farvekorrektion, som gør det muligt at justere et billede ud fra et andet billede i en billedserie.

Der er nu mulighed for at udstyre billederne med flere metadata end tidligere. Disse metadata er også tilgængelige fra andre programmer i Creative Suite, så der er for eksempel muligt at se billedets data i dtp-programmet InDesign.

InDesign skulle have fået forbedret ydelse, og en ny workspace-funktion gør det muligt at skifte mellem udvalg af brugerdefinerede paletter og programopsætninger. Integrationen med web-redigeringsprogrammet GoLive er forbedret, så materiale fra InDesign nemt kan genanvendes i GoLive.

Vektorprogrammet Illustrator har fået tilføjet 3D-funktioner, som det kendes fra Dimensions, et tidligere værktøj fra Adobe. Tekst-funktionerne i programmet understøtter Unicode-tegnsæt, som gør det muligt at anvende alverdens skriftsprog.

Web-redigeringsprogrammet GoLive har helt forladt tidligere ambitioner om at kunne benyttes til udvikling af dynamiske sider. GoLive er nu udelukkende et program for den grafisk orienterede webdesigner. Blandt nyhederne er som nævnt tæt integration med InDesign, så ressourcer fra InDesign kan genanvendes i GoLive. Programmet kan nu også skabe PDF-filer ud fra websiderne.

Priser

Adobe Creative Suite starter ved 8.400 kroner uden moms for en engelsk-sproget Standard-udgave, og løber op til 13.400 kroner uden moms for en dansk-sproget Premium-udgave, som udover de nævnte fire programmer også indeholder Acrobat 6.0 Professional. Prisen på Creative Suite er stort set magen til hvad Photoshop og Illustrator sammenlagt koster i enkeltstående udgaver.

Programmerne fås også enkeltvis, hvor Photoshop CS koster 5.500 og 7.900 kroner for henholdsvis en engelsk og dansk version. InDesign CS koster tilsvarende 6.500 og 8.900 kroner. Illustrator CS koster 4.600 og 5.200 kroner, og GoLive CS kommer kun i en engelsk version til 3.600 kroner. Alle priserne er uden moms.

Alle programmerne kommer til Windows 2000, XP, samt Macintosh OS 10.2 eller senere. Programmerne kommer på gaden inden nytår.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere