Artikel top billede

Stor efterspørgsel på harddisk-baseret storage

På trods af nedgang i leverancerne af servere vokser omsætningen for harddisk-baseret storage. Virksomheder som Dell tjener godt på den øgede efterspørgsel på storage.

Computerworld News Service: Omsætningen fra harddisk-baserede storage-systemer løb i årets første kvartal i alt op i 32,2 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 8,4 procent i forhold til sidste års første kvartal. Det viser en undersøgelse fra IDC, der netop er offentliggjort.

Det var en sund vækst i omsætningen af harddisk-baseret storage på trods den ringe vækst inden for server-leverancer, ifølge Brad Nisbet, forskningsleder hos IDC. Han mener, at væksten vil forblive sund igennem året, da der hele tiden bliver mere data at lagre.

"Det kan læses ud fra kundernes adfærd, at selv i disse tider med forsigtigt forbrug har de virkelig brug for at investere i udstyr til at lagre virksomhedsdata," siger Brad Nisbet.

Kapaciteten af harddisk-baseret storage nåede op på 1.642 petabytes i årets første kvartal, hvilket beskriver en stigning på 51,8 procent i forhold til samme kvartal sidste år, ifølge IDC.

HP tager føringen

Dells øgede fokus på storage i løbet af de sidste to år har lønnet sig med virksomhedens 15,5 procents vækst i omsætning fra harddisk-baseret storage i årets første kvartal, hvilket er bedre end rivalerne Hewlett-Packard og IBM.

HP tager dog alligevel føringen med en omsætning på 6,2 milliarder kroner, hvilket er en vækst på 6,9 procent i forhold til sidste år, og en markedsandel på 19,4 procent. På andenpladsen er IBM med en omsætning på 5,04 milliarder kroner, hvilket er et fald på 4,9 procent i forhold til sidste år.

EMC's omsætning steg til en tredjeplads med en vækst på 14 procent, mens Dells harddisk-baserede storage-omsætning lå på 3,26 milliarder kroner.

Den stærke vækst i Dells harddisk-baserede storage-salg kom fra oplivningen af dens storage-produktlinje PowerVault og fra tilføjelsen af produktlinjen EqualLogic, ifølge Nisbet.

Dell købte netværks-storage-virksomheden EqualLogic for 6,7 milliarder kroner sidste år, efter at have forudset at mængden af lagret data ville vokse 600 procent til en zettabyte i 2011.

"Med et eneste slag øgede Dell sin omsætning med 163 millioner kroner med EqualLogic. Og der er mere på vej," udtaler Nisbet.

God og dårlig opførsel

Dell har også gjort en betydelig indsats for at oplive sin egen PowerVault-produktlinje for at gå mere basale storage-behov i møde. Dell videresælger også EMC's Clariion-produktlinje i mellemklassen, men salget herfra er fladet ud, ifølge Nisbet.

Imens Dell trives, har dårlig udførelse, ifølge Nisbet, sagtnet væksten i omsætningen af harddisk-baseret storage for HP og IBM.

"HP har en masse glimrende teknologi … men de er så store, og der foregår så meget, at de falder over deres egne fødder, når det kommer til udførelse," udtaler Nisbet.

Nogle gange undrer jeg mig over, om deres ønske om at integrere en lang række af produktlinjer spænder ben for deres mulighed for at føre tingene ud i livet," udtaler Nisbet.

Nyt fra Sun

Omsætning fra harddiskbaseret storage vil ikke umiddelbart påvirkes af ankomsten af flash-baserede solid state-drev (SSD), ifølge NIsbet. Der er megen begejstring over SSD'er, men indtil videre vil de kun appellere til kunder, som har brug for høj ydelse og er villige til at betale for det.

"Vi tror ikke, at det er storage til de brede masser, men Suns tilgang med at få SSD'erne ud og så lade markedet bestemme, kan måske skubbe solid state-drev ud i et bredere felt af muligheder," udtaler Nisbet.

Sun meddelte for få dage siden at ville tilbyde solid state-drev senere på året som en erstatning for almindelige roterende harddiske i servere.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere