Itanium 2 med lavt strømforbrug

Intel har lanceret Itanium 2 Deerfield, der er designet til kompakte servere. Strømforbruget er halveret i forhold til forgængeren.

Indhold

Chipgiganten Intel har lanceret to nye 64-bit Itanium 2-processorer til servere. Den ene af dem, der har kodenavnet Deerfield, udmærker sig ved et strømforbrug på højst 62 watt, og selv om det lyder af en del, er det faktisk kun halvt så meget som første generation af Itanium bruger.

Den første Itanium 2 Deerfield har en frekvens på en gigahertz og halvanden megabyte L3-cache. Det forholdsvis lave strømforbrug gør Deerfield oplagt til kompakte servere, hvor processorerne sidder tæt sammen.

Det kan for eksempel være i de såkaldte blade servers, men den nye processor vil også blive brugt i arbejdsstationer.

Deerfield er billig af en 64-bit processor at være. Den koster nemlig 744 dollar, og det skal sammenlignes med de 2.247 dollar, som forgængeren med kodenavnet McKinley med samme frekvens og cache kostede. Man kan godt forestille sig, at Intel føler sig tvungen til at føre en aggressiv prispolitik for at holde Opteron fra ærkekonkurrenten AMD stangen.

En anden gren af Itanium 2-familien har fået et nyt medlem. En 1,4 GHz Itanium 2 Madison, også med 1,5 megabyte L3-cache, er nemlig kommet til verden. Den koster 1.172 dollar.

De nye processorer bliver brugt i en række servere fra blandt andre IBM, Dell og HP.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere