Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu kan du læse referater fra hemmelige it-møder

It-chefer fra Statens It-råd, med Jørgen Abild Andersen i spidsen, vælger at offentliggøre referater fra ellers hemmelige møder. Fra og med mødereferat nummer 51 bliver tilgængelig på nettet.

De øverste it-embedsmænd og statslige it-chefer i Danmark arbejdede tidligere i al hemmelighed.

Som medlemmer af Statens IT-råd nægtede man at offentliggøre så meget som en linie fra op til fem år gamle mødereferater.

Men nu har piben fået en anden lyd.

Fremover vil alle mødereferater blive offentliggjort på nettet, oplyser rådet.

Fra og med mødereferat nummer 51 vil blive gjort tilgængelig på IT- og Telestyrelsens hjemmeside.

Diskuterer it-emner

I rådet sidder flere af de øverst it-ansvarlige og it-chefer for samtlige ministerier i Danmark.

Formanden er direktør Jørgen Abild Andersen fra IT- og Telestyrelsen.

I rådet diskuteres aktuelle it-emner, som sikkerhed, dokumentformater, digital forvaltning med mere.

Sidste år forsøgte Computerworld at belyse, hvad der blev drøftet på møderne, men blev mødt med en lukket dør.

Lukket fest

Ikke så meget som en linie fra op til fem år gamle mødereferater måtte offentliggøres, mente rådet.

Også Videnskabsministeriet var enige i den beslutning.

Sågar videnskabsminister Helge Sander holdt hånden over rådets afgørelse.

Kritikken har været hård

Folketingets Ombudsmand havde imidlertid en anden tilgang.

Han bad rådet genoverveje afgørelsen.

Og i anden omgang fik Computerworld tilsendt referaterne, dog hvor væsentlige afsnit var overstreget med fed sort tus.

Rådet mødte hård kritik fra forvaltningsekspert Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole, fra politisk hold og fra lederplads i Computerworld.

Her blev rådet sammenlignet med en koldkrigs-bunker.

Rådet drøftede på flere møder hvordan man kunne holde mødereferaterne hemmelige.

Men nu skriver rådet altså, at fra og med møde nummer 51 vil referater blive lagt på nettet.

Det sidste møde var den 24. april i år.

Her en lille måned senere, skriver styrelsen på hjemmesiden, at "referatet bliver tilgængeligt snarest".

De forrige 50 mødereferater vil øjensynligt ikke blive lagt på nettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere