Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Så er Dyremose færdig i erhvervslivets top

Torsdag var sidste dag, 62-årige Henning Dyremose trak i arbejdstøjet efter kun 363 dage på posten som bestyrelsesformand i TDC. "Jeg er ikke bitter," siger han.

Om habit og slips også bliver udskiftet med gartner-outfittet for at dyrke tomater i haven er usikkert, men der er ingen tvivl om, at den nære fremtid står i familiens tegn med barnebarn og forfatterskab.

Det er ingen bitter Henning Dyremose, Børsen møder i forbindelse med et interview til avisen.

Beretningen, som blev afleveret til aktionærerne i forbindelse med gårsdagens generalforsamling i Bella Center, satte punktum for det knap 10 år lange forhold mellem Dyremose og TDC.

Da Dyremose blev valgt til TDC-bestyrelsen, så han sig selv i formandsstolen mange år frem i tiden - måske også efter at kapitalfondenes salg af TDC, som ventes at finde sted i løbet af 3-5 år, skriver Jyllands-Posten.

Men sådan gik det ikke.

Fortryder intet

Samtidig vinker den ellers så velkendte topchef i dansk erhvervsliv farvel til posten som formand for Dansk Industri 1. maj.

Den faste plads på de bonede gulve med titler som direktør, minister og folketingsmedlem bliver udskiftet med et liv på at skrive bøger og barnebarnet Christian, der er otte måneder gammel.

Ifølge manden selv er der intet vemod over at forlade erhvervslivets topposter.

Selvom den sidste tid i TDC var præget af voldsom kritik på grund af den betaling på knap 30 millioner kroner efter skat, Henning Dyremose fik ved TDC-salget i 2006, er han ikke bitter og fortryder intet.

”Jeg må da sige, at det har overrasket mig, at der har været så ringe plads til sandheden i denne sag. Der er blevet skabt en sandhed i medierne om, at jeg solgte TDC af hensyn til mig selv, uanset at jeg overhovedet ikke havde noget med forhandlingerne at gøre, men efter eget ønske var sat uden for døren,” siger Dyremose til Børsen og tilføjer:

”Jeg står fuldt og helt ved alt, hvad jeg har gjort.”

Vil ikke brænde ud

Henning Dyremose fortæller til Børsen, at han fortsat vil bestride en række tillidsposter, og har en masse erfaring, som han selektivt gerne vil dele af.

Siden han i november 2006 stoppede som direktør i TDC, har arbejdsnedtrapningen været undervejs, og det passer den tidligere formand ikke længere at have en arbejdsuge på 70 til 80 timer.

”Jeg har i øvrigt altid vidst, at jeg ville gå tidligt på pension. Jeg har oplevet mange erhvervsledere, der har arbejdet alt for længe, så der ikke var mere tilbage, når de holdt op. Sådan ønskede jeg ikke at gøre det.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere