Artikel top billede

Ballmer på Cebit: En ny it-revolution er på trapperne

En ny it-revolution er på trapperne, mener Microsoft-chef Steve Ballmer. Det bliver den femte it-revolution, som endnu engang vil ændre vores tilværelse. Se Microsoft-chefens bud på vores it-fremtid.

It står foran en ny revolution. Sådan lød det fra Microsofts administrerende direktør, Steve Ballmer, fra podiet på den tyske teknologi-messe, Cebit, hvor han holdt åbningstalen.

Den nye revolution – der er på vej – vil sigte mod at gøre det muligt for it-brugerne at interagere med teknologierne på en langt mere naturlig måde, end det er muligt i dag, sagde Steve Ballmer.

Han pegede på, at han i løbet af sine 28 år i Microsoft har været vidne til fire revolutioner i it-branchen, der hver især i høj grad har kastet brugen af it ud i en ny fase.

De fire revolutioner er ifølge Ballmer i nævnte rækkefølge:

- Da den personlige pc kom ned i en prisklasse, som almindelige mennesker kunne betale.

- Udviklingen af det grafiske bruger-grænseflade.

- Internettet.

- Web 2.0.

Kraftigt vækst i processor-kraft

Ifølge Steve Ballmer var Web 2.0 ved at lægge fra land, da han sidste besøgte Cebit-messen i 2002.

Den nye revolution bæres ikke mindst af den kraftige vækst i processor-kraft og storage-plads samt den hastige udrulning af trådløs bredbånd verden over. Også udviklingen af nye brugergrænseflader og nye skærm-teknologier vil spille en rolle.

”Computeren er stadig ikke naturligt at anvende. Man skal jo lære at bruge musen og lære menuerne at kende,” sagde Microsoft-chefen.

Ifølge ham arbejder Microsoft på nye teknologier, der kan genkende på det talte og det skrevne ord.

”Interaktion med computere vil blive magen til interaktionen med andre mennesker. Vi vil stadig kunne anvende mus og tastatur, når det er mest effektivt, men man vil også kunne for eksempel vifte med hånden, når man vil instruere computeren, ” sagde Ballmer.

Blæs det op hvor som helst

Steve Ballmer kan også se ophævelsen af afhængigheden mellem maskine og skærm forude.

”Fremover over at have enheder låst til en skærm, vil vi forbinde vores enhed til et hvilken som helst display eller projektere information op på en hvilken som helst overflade i nærheden,” sagde han.

Tre områder vil ifølge Steve Ballmer have indflydelse på den kommende it-revolution, nemlig personlig styrkelse, social interaktion og globale emner.

På it-området vil det udmønte sig i, at vi alle vil få én enkelt digital identitet, at softwaren automatisk vil tillære sig vores vaner samt at personlig information – som kalender, mail, billeder, retningsanvisninger og lignende - vil være tilgængelig uden forsinkelse og hvor som helst.

”Alt du vil have brug for er et navn. Så vil softwaren automatisk finde ud af, hvordan man bedst får fat i dig,” sagde han.


Se talen på video:

(Video er blevet fjernet)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere