Fem gode råd til kommende webchamps

Tilbage til artiklen: Sådan får du en vinder-hjemmeside i hus.

Thomas Visby Snitker, administrerende direktør i brugervenlighedsfirmaet Snitker & Co, peger på fem gode råd, som enhver med en lille Webchamp i maven bør overveje:

1: Synkroniser virksomhedens formål med
brugeroplevelsen

Kunderne kommer ikke kun ind i butikken, fordi de vil købe produkterne.

Men ved at fokusere på kerneprodukter og –ydelser og fjerne al støjen på hjemmesiden vil den blive meget mere brugervenlig og attraktiv for målgruppen.

“Enhver ansvarlig ledelse bør overveje, hvilke oplevelser brugerne skal forlade hjemmeside med. Kundernes oplevelse af sitet er jo langt vigtigere end virksomhedens syn på sig selv,”

2: Kom under huden på målgruppen
Det er helt umuligt at designe en hjemmeside, der passer til alle.

Derfor bør en virksomhed foretage en grundig målgruppe-analyse af de besøgende på hjemmesiden og konkretisere analyse-resultatet i fiktive nøglepersoner – såkaldte personas.

“Det hjælper utroligt meget internt i en projektgruppe at have personas at læne sig opad i designprocessen. Målgruppen bliver helt konkret, hvis man bare har nogle fiktive gennemsnitsbrugeres behov at tage hensyn til.”

3: Brug video på sitet til komplekse budskaber
Hvis din virksomhed skal formidle komplekse budskaber om forsikringer eller huslån på hjemmesiden, hjælper video og grafik ofte på forståelsen hos kunderne.

Brug derfor video til at visualisere dine koncepter, hvis de ikke kan forklares i få, enkle sætninger.

“Man skal dog ikke bruge video fuldstændig hovedløst, fordi kunderne kan ikke skimme en video lige så hurtigt som en tekst. Video-klip skal bidrage til kundens oplevelse og forståelse, ellers kan det være lige meget.”

4: Test, test, test – og test nu
I hjemmeside-design er få tests af nøglefunktioner nok til at få et fingerpeg om brugervenligheden.

Test gerne så tidligt som muligt og test også konkurrenternes websites for at få inspiration til nye funktioner.

“Man skal dog ikke vente med at teste sin egen hjemmeside, til den nye version af sitet er klar. Måske har man i uvidenhed fået fjernet vigtige og populære funktioner fra det nuværende design.”

5: Vær opmærksom på kulturforskelle
Hvis virksomhedens hjemmeside sigter udover landegrænserne eller til indvandrere her i landet, bør web-projektgruppen ikke tage nogle regler for givet.

Både sproglige og designmæssige aspekter ved hjemmesiden bør derfor overvejes grundigt – ikke mindst billedvalget, der gerne skulle vække identifikation hos målgruppen.

“ I USA er det god skik at rose sine produkter til skyerne, hvilket vi ikke ser i Danmark. Og når vi tester hjemmesider i Asien, tror ingen på, at danske hjemmesider er færdig-designede, fordi dansk design ofte er let og luftigt. Asiaterne foretrækker i mange tilfælde pang-farver og tætpakkede sider.”

Tilbage til artiklen: Sådan får du en vinder-hjemmeside i hus.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere