Computerworld News Service: Fire separat rapporterede og bekræftede svigt af undersøiske kabler, der betjener Mellemøsten og Nordafrika, i løbet af de sidste par uger har inspireret konspirationsteorier om, hvad der har forårsaget dette sjældne tilfælde.
Uanset om de har nogen gyldighed eller ej, er fakta, at undersøiske kabelnetværk – på trods af internettets mange lag af indbygget driftssikkerhed – er meget sårbare overfor målrettede angreb.
Som den økonomiske vigtighed af undersøiske systemer vokser, bliver det nødvendigt at vurdere risikoen for sabotage.
Vigtig del
Matt Walker, senioranalytiker hos Ovum, bemærker, at undersøiske kabelnetværk er en undervurderet, men essentiel del, af det moderne liv.
De formidler nu over 95 procent af verdens internationale telekommunikation.
Pålidelige kommunikationsforbindelser er nemlig en nøgle til vækst.
Uden dem ville nogle motorer til økonomisk vækst – outsourcing, flytning af produktion til udlandet – være næsten umulige.
Således er de undersøiske kabelnetværk, der understøtter denne kommunikation, livsvigtige for...fortsættes
... den globale handel.
Nærmest umulige at sikre
Samtidig er kablerne næsten umulige at sikre.
De stationer, hvor kablerne møder land, ligger ofte i øde områder og som regel med kun en håndfuld teknisk personale, ikke et hold af bevæbnede vagter.
Derudover løber et typisk kabelsystem under Stillehavet over omkring 20.000 kilometer.
Selv hvis de private ejere af kablerne øgede sikkerheden for de segmenter, der ligger på land, vil det være yderst problematisk at sikre de segmenter, der ligger under vand.
Kabelejere arbejder hårdt på at minimere skader fra uheld ved at gøre kabelruterne tilgængelige for de, der har brug for det, som eksempelvis fiskere, flåder og forskningsfartøjer.
Kabelruterne undgår også så vidt muligt farer som områder med høj risiko for jordskælv og klippefyldte havbunde.
Er de i sikkerhed?
Der er dog en uudtalt formodning om, at netværkene er i sikkerhed for overlagt menneskelig sabotage.
Den nylige række af kabelsvigt i en politisk ophedet region har fremkaldt tvivl om denne formodning.
I dybt vand dominerer naturlige årsager og/eller svigt af kabeludstyr, direkte menneskelige årsager er sjældne.
Derfor er det ofte naturlige og påviselige hændelser, der er årsagen til svigt i dybt vand, som med jordskælvet sidst i 2006 nær Taiwan, hvilket var det sidste jordskælv, der forårsagede adskillige samtidige afbrydelser.
Et jordskælv, trods alt småt (4,8 på Richterskalaen), blev rapporteret den anden februar i den Persiske Bugt og kunne have påvirket kablerne.
Oversat af Thomas Bøndergaard