Artikel top billede

Webchamp: De tre bedste e-handlere i Danmark

Hvordan får du mere gang i online-butikken? Det giver to af Computerworlds Webchamp-dommere et bud på med udgangspunkt i de tre Webchamp-nominerede hjemmesider.

Med flere end 100 millioner hjemmesider på nettet kan det være svært at finde frem til den rette netbutik.

"Derfor er det et stort skulderklap, at over 1.000 danskere fremhæver Just Eat, Nettorvet og Telmore som de bedste danske e-handelssites i Computerworlds Webchamp 2008 konkurrence," forklarer Claus Sølvsteen, der er dommer ved Webchamp 2008 samt partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.

Han omtaler de tre sites som værende meget forskellige, og de viser, at der er plads til flere forskellige typer e-handelssites på det danske marked - frem for bare at klemme handelssitet ned i en skabelon.

"Just Eat repræsenterer Biva-designet, hvor det ser billigt ud. Men sitet er enormt populært, hvilket måske i virkeligheden er det eneste succeskriterium. Nettorvet virker meget trygt for den ældre del af befolkningen, mens Telmore udvikler sig i takt med tiden. Et spændende finale-felt," siger Claus Sølvsteen.

Anbefaler anbefalinger

I takt med at det brugergenerede indhold vinder indpas på nettet, kan der også være både ros og ris til ens forretning på mange andre websites end ens eget.

Men Claus Sølvsteen foreslår, at man griber tyren ved hornene og kører kundeanbefalinger på sit eget site, som det eksempelvis sker på Just Eats site.

"Anbefalinger fra kunder er rigtig godt på ens eget site. Men det er helt fundamentalt, at man også kan findes via sammenligningssites som eksempelvis Kelkoo, der typisk ligger højt i Google-søgninger," forklarer han.

Lad kunderne komme til kort

Derudover gælder de gamle dyder: Design, brugervenlighed og produktpræsentation skal være helt i vinkel, hvis folkene bag sitet skal have chancer for at gøre en god nethandel. Og så skal man finde et hul i markedet for at få de besøgende til at komme igen og igen.
Fortsættes...

Få unikke produkter på forsiden

"Det er jo helt essentielt, at det mest relevante og unikke indhold skal frem på forsiden. Og så skal hele hjemmesiden ose af troværdighed, ellers forsvinder kunderne igen med det samme," siger Claus Sølvsteen.

Han peger på, at der er mange forskellige troværdighedstrick, man som indehaver kan benytte sig af for at indgyde tillid hos en kunde.

Blandt andet bør firmanavn, adresse og andre kontaktinformationer fremgå tydeligt, og man bør sikre en købsproces uden besværligheder og underlige ekstragebyrer.

Men selve betalingen er nærmest en videnskab i sig selv.

"Man bør som indehaver kunne tage flere forskellige slags kreditkort, ellers virker det dels underligt på kunden, dels risikerer man at miste et oplagt salg, hvis kunden sidder med det forkerte kort," siger Claus Sølvsteen.

Avatar som prøveklud

Udover troværdighed og fleksibilitet på sitet, så bør en e-handelsvirksomhed også kunne tilbyde kunderne en oplevelse udover det sædvanlige.

Det mener Webchamp-dommer Lisbeth Thorlacius, lektor ved RUC's Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier.

"Tøjbutikker kunne eksempelvis inddrage avatarer (menneskelignende figurer, red.) i deres netbutik, så kunderne dels kan se tøjet i 3D og dels kan prøve det på i form af en avatar, der passer til deres egen kropsbygning," forklarer hun.

Tidligere er der gjort forsøg med den slags i det virtuelle univers Second Life, men den fremgangsmåde er ikke nødvendigvis vejen frem.

"I stedet for at brugerne skal ind i Second Life og prøve tøj, så bør tøj- og andre net-butikker i stedet inddrage Second Life-lignende funktioner på deres websites til gavn for kunderne," siger Lisbeth Thorlacius.

Computerworlds Webchamp 2008 bliver kåret onsdag 27. februar i Bella Center i København på ICT Trade Show.

Du kan stadig nå at tilmelde dig til konferencen, der bliver afviklet parallelt med ITC Easy Fair 2008 and Internet Expo 2008 - to udstillinger med alt det nye, der er på vej, som du også får adgang til.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere