Ja, der mangler en principiel vurdering af dansk ophavsretslovgivning i forhold til EU's infosoc-direktiv om ophavsret, når det gælder piratkopiering på nettet.
Men nej, det er ikke en god idé, at slaget udkæmpes med svenske The Pirate Bay i centrum, lyder vurderingen fra Henrik Udsen, adjunkt ved Københavns Universitets juridiske fakultet. Han arbejder blandt andet med it-ret.
"Jeg mener ikke, de har en god sag i denne her Pirate Bay-sag. Der er to dele af sagen. Den ene er, om de selv laver en eksemplarfremstilling, som man kan nedlægge forbud mod. Den anden er, om de medvirker til det ulovlige eksemplar, der skal laves," siger Henrik Udsen.
Henrik Udsen forklarer, at der i dansk lov desuden dømmes ud fra en proportionalitetsvurdering. Det vil sige, at retten formentlig vil kigge på The Pirate Bays indhold og se på, hvor meget af indholdet, der er i strid med lov om ophavsret.
Han mener, at Tele2 og internetudbyderne står svagt i sagen, fordi The Pirate Bay simpelthen er for åbenlyst ulovlig.
"Et af de store diskussionspunkter er proportionalitetskravet, fordi for eksempel bit torrent systemet i princippet også kan bruges til udveksling af lovlige filer," siger Henrik Udsen.
"Den her sag er så åbenbar, fordi det, så vidt jeg forstår, stort set kun er ulovlige værker, der bliver fildelt," siger Henrik Udsen.
Usikkkerhed om EU-direktiv
Et af de punkter, hvor sagen om juraen i Pirate Bay-sagen bliver endnu mere kompliceret, er forholdet mellem dansk lovgivning og EU-retten.
Infosoc-direktivet er et forsøg på at harmonisere de europæiske regler for ophavsret i informationssamfundet. Men direktivet er ikke helt præcist på lige dette område.
"Man kan godt spørge, om det er rigtigt, at kopien også skal være lovlig i
Fortsættes...
Infosoc eller ej
mellemmandssituationer. Det kan man ikke udlede direkte af infosoc-direktivet, og i sidste ende må man afvente, at EF-domstolen tager stillingen," vurderer Henrik Udsen.
"Der er nogle principielle spørgsmål, som EF Domstolen kunne afklare, for eksempel hvordan infosoc-direktivets artikel 5.1 skal forståes," siger Henrik Udsen
Det er ifølge Henrik Udsen et principielt spørgsmål, om der er tale om eksemplarfremstilling, når der kopieres i netværket.
Desuden ser han en principiel diskussion i spørgsmålet, om en netværksleverandør medvirker til en krænkelse, når en kopi kommer igennem nettet.
"Kan man sige, at du blot medvirker til en krænkelse, når du bare stiller infrastruktur til rådighed. Men det er nok ikke noget, man kan få EF Domstolen til at forholde sig til, fordi det ikke er et EU-spørgsmål," siger Henrik Udsen, som tilføjer, at det er et nationalt spørgsmål.
Ikke infosoc
Reglerne i Sverige er anderledes og fortolkningen af infosoc-direktivet er også en anden på den anden side af Øresund.
Forklaringen på forskellene i dansk og svensk lovgivning skal findes i perioden før infosoc-direktivet blev gennemført i dansk ret.
Kontorchef i Kulturministeriets kontor for Medier og Idræt, Peter Schønning Andersen, forklarer, at Folketinget allerede i 2001 vedtog, at det ikke er lovligt at kopiere, hvis forlægget i sig selv ulovligt.
Infosoc-direktivet blev først en del af dansk ret i 2002, og derfor har der ikke været nogen diskussion af, om den danske lov om ophavsret er i overensstemmelse med direktivet. Men Peter Schønning Andersen fortæller, at det er blevet drøftet uformelt.
Stiltiende forpligtelse
"Man kan spørge sig selv: Følger det infosoc-direktivet eller gør det ikke. Vi har så ikke gennemført det på grundlag af infosoc, men i hvert fald er det fra flere sider blevet hævdet, at det ligger som en stiltiende forpligtigelse i direktivet, at der skal være et lovligt forlæg," siger Peter Schønning Andersen og tilføjer:
"Men det er der ikke nogen, der kan sige noget håndfast om. Man kan i hvert fald sige, at nogle lande har en regel om lovligt forlæg. Andre har ikke."
Peter Schønning Andersen fortæller, at Danmark var det første land til at gennemføre en regel om lovligt forlæg, men siden har blandt andre Tyskland, Finland og Norge lavet lignende regler