Artikel top billede

Eksperternes bud på fremtidens trådløse netværk

Tema: Der er fordele og ulemper ved både Wi-Fi, WiMax og Turbo 3G, som er de tre teknologier, der konkurrerer om at blive den foretrukne trådløse netværksteknologi.

Både WiMax og Turbo 3G vil have en plads som del af fremtidens trådløse netværk. Sådan lyder prognosen fra to teleanalytikere.

Mens den nuværende udgave af Turbo 3G tilbyder hastigheder på niveau med almindeligt bredbånd, vil fremtidens 3G nå op på langt højere hastigheder.

”Vi kommer til at opleve båndbredder på helt op til 100 Mbit/s. Og nok også mere,” fortæller teleanalytiker John Strand.

Indtil videre kan hastigheden de fleste steder nå op omkring 3,6 Mbit/s, men potentialet er langt større. I teorien kan eksisterende Turbo 3G eller HSDPA, som teknologien bag hedder, nå op på 14,4 Mbit/s.

I Danmark er den hurtigste løsning på 7,2 Mbit/s, som mobilselskabet 3 lancerede i januar.

John Strand mener, at Turbo 3G inden længe vil overtage en større del af forbrugerens behov for netadgang.

”Ligesom det er helt naturligt, at du har Wi-Fi i din PC i dag, så vil det også være naturligt i fremtiden, at du har Turbo 3G i din PC,” siger han.

WiMax giver mere båndbredde

Mens 3G er under rivende udvikling, er en anden teknologi på vej frem indenfor trådløst netværk over større områder. WiMax er spået en stor fremtid som metode til at distribuere bredbånd trådløst ud til kunden. Her skal kapacitet gøre forskellen.

”WiMax er karakteriseret ved, at man kan få mere båndbredde, end man kan med 3G,” forklarer Teleanalytiker Torben Rune.

Selv om det er nærliggende at tænke på WiMax som en teknologi beslægtet med Wi-Fi, er der tale om to forskellige teknologier.

Mens Wi-Fi er beregnet til at levere trådløst netværk til mindre områder som for eksempel et parcelhus eller en bygning, bruges WiMax til at dække meget større områder. Typisk op til 50 km i radius fra sendemasten. Samtidig bruger WiMax det såkaldte spektrum, som kræver licens fra staten.

”WiMax fungerer teknisk set mere som et mobiltelefonssystem, end som et rigtigt lokalt trådløst net, og har nogle egenskaber, man slet ikke kan få i Wi-Fi,” fortæller Torben Rune.

For at kunne bruge WiMax skal man dog have særlig hardware i computeren, men det er også allerede på vej fra producenterne.

”Det interessante er, at en af fædrene til WiMax, er en lille virksomhed der hedder Intel. Så det vil sige, at de vil ligge WiMax ind i deres chipsæt, på samme måde som de har lagt Wi-Fi ind,” siger John Strand.

Plads til mere end én

Torben Rune forudser en fremtid, hvor begge teknologier vil være til stede. Han mener dog ikke nødvendigvis, at det vil betyde enden på det almindelige trådløse netværk, Wi-Fi.

”Jeg har selv en bærbar, der i øjeblikket har Wi-Fi, Bluetooth og 3G kort. Og det vil, for mig at se, ikke vare længe, før det bliver suppleret med et WiMax kort også,” fortæller Torben Rune.

”Vi vil have alle tre teknologier. Det er jeg helt overbevist om.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere