Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Skibene vil ligge for anker i havne. Strømbehovet dækkes af generatorer, der drives af skibets biodieselforsyning og der bruges havvand til airconditioneringen.

Fremtidens datacentre flyder på vandet

International Data Security planlægger åbningen af de første 50 vandbårne datacentre på kajplads 50 i San Francisco til april.

Computerworld News Service: Flydende datacentre er langt mere miljøvenlige end landfaste. Man har før anlagt grønne datacentre i Sibirien og Island, ligesom Smartbunker, en britisk NATO-base og en japansk kulmine hører til tiltagene.

Firmaets målsætning er at have 22 udtjente containerskibe indeholdende datacentre langs hele den amerikanske kystlinje og 28 ander steder rundt omkring i verden.

Datacentrene anlægges i skibenes lastrum og i de containere, der er stablet på dækket ved brug af produkter som Suns Blackbox og Rackables ICE Cube. Ifølge kilder vil hvert skib have minimum 200.000 kvadratmeter potentiel plads til datacentre.

Kajplads 50 har allerede de første lejere liggende for anker, og den fulde flåde bestående af 50 containerskibe er allerede indkøbt.

Miljørigtigt

Skibene vil ligge for anker i havne og få strøm og netværksforbindelse fra land. Strømbehovet dækkes af generatorer, der befinder sig på skibet og drives af skibets biodieselforsyning, hvilket muliggør at strømmen kan være afbrudt i op til en måned ad gangen.

For at afhjælpe afkølingssystemet til generatorer og datacontainerne, vil man bruge havvand i airconditioneringen, hvilket vil give en strømbesparelse på omkring 30 til 40 procent. Overskudsvarme fra datacentrene bliver genbrugt til at opvarme skibet.

Ud over havvandskøling, biodiesel og genanvendelse af overskudsvarme bidrager skibene i sig selv til miljøet, fordi de bliver genbrugt i stedet for at blive skrottet.

Marindatacentrene er især rettet imod forskning af afhjælpning efter katastrofer, fordi San Francisco-området
har stor risiko for at blive ramt af jordskælv.

Helt nyt firma

IDS mener, at flydende datacentre kan søsættes i løbet af ganske få måneder, mens det kan tage årevis at bygge tilsvarende faciliteter på land. IDS er ledet af CEO Ken Choi og Richard Naughton, en tidligere amerikansk flådeofficer.

Firmaet er et privat selskab, der er så nyt, at det ikke engang har en hjemmeside endnu, hvilket kan virke besynderligt, fordi det første flydende datacenter er tæt på at blive sat i søen.

Eneste tilgængeligt materiale om firmaet er ganske kortfattet. Det vides ikke, om IDS selv skal være flydende.

Oversat af Alex Zichau Hertz




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere