Farlig variant af Bugbear-orm hærger

Bugbear-ormen er dukket op i en ny variant. Ormen muterer, hvilket gør det sværere for antivirussoftwaren at genkende den.

Indhold

En ny variant af Bugbear-ormen spreder sig i øjeblikket med stor hast over hele verden. Da ormen samtidig åbner en række bagdøre på de inficerede pc'ere, har flere antivirusproducenter i løbet af grundlovsdag opgraderet ormen til højeste trusselsniveau.

Den første version af Bugbear dukkede op i slutningen af september sidste år og spredte sig dengang voldsomt. Den nye variant kaldet Bugbear.B spreder sig gennem e-mail på samme måde som de fleste andre orme, der har hærget den seneste tid.

Bugbear.B benytter skiftende emnelinier og rammer Windows-pc'er. Også den vedhæftede fil, der indeholder selve ormen, skifter navn. Den har både sin egen liste af filnavne at vælge imellem, men den kan også opkalde sig efter filerne i Windows' dokument-mappe.

Ormen indeholder sin egen postserver (SMTP) og gennemsøger pc'en for e-mailadresser og e-postindstillinger. Den spredningsmetode har vist sig særdeles effektiv.

Bugbear.B inficerer imidlertid også andre eksekverbare filer (*.EXE). Dermed kan en bruger komme til at sprede ormen til en anden bruger, uden at der er nogen mistænkelig e-mail involveret.

Det mest alvorlige ved Bugbear.B er dog, at den bruger en såkaldt polymorfisk krypteringsalgoritme. Det betyder, at den på overfladen skifter udseende. Det gør det svært for antivirussoftwaren at identificere ormen.

Bugbear.B installerer en række spionprogrammer, som blandt andet lytter efter indtastede adgangskoder, som ormen kan sende videre til en række e-mailadresser. Desuden åbner den på port 1080 en decideret bagdør, der passivt lytter efter kommandoer.

Bugbear.B har overtaget førstepladsen efter ormene Sobig.B og Sobig.C, der begge har en indbygget selvdestruktionsmekanisme, der gør dem inaktive efter henholdsvis 31. maj og 7. juni.

Denne artikel stammer fra Computerworld Online.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere