Windows fejl udsætter Internet Explorer for angreb

Microsoft har fundet en fejl i den måde, som Windows finder andre computere på. I værste tilfælde kan fejlen få alvorlige konsekvenser.

Computerworld News Service: Microsoft bekendtgjorde i mandags, at selskabet har fundet en fejl i måden, styresystemet Windows finder andre computere på internettet.

Dette kan i visse tilfælde udsætte brugeren for online angreb.

Fejlen påvirker primært virksomheder udenfor USA, og kan i værste fald udnyttes til at omdirigere intetanende brugeres computere til ondsindede hjemmesider.

Microsoft var allerede i 1999 opmærksomme på dette sikkerhedshul, og var samme år ude med en sikkerhedsopdatering.

Fejlen er dog stadig at finde i nyere versioner af Windows, og er nu blevet offentliggjort ved en konference i New Zealand.

"Dette er en variation af det tidligere rapporterede sikkerhedshul, der manifesterer sig, når visse bi-funktioner bliver ændret i klientens opsætning," udtaler Mike reavey fra Microsoft Security Response Center.

Softwarefejlen påvirkes af måden, Windows søger efter DNS (Domain Name Service) information.
Enhver version af Windows kan teoretisk set være påvirket af fejlen.

Microsoft har udgivet en vejledning, som forklarer hvilke konfigurationer, der er i fare, og hvordan man kan undgå dem. Microsoft udtaler, at de i øjeblikket arbejder på at udsende en sikkerhedsopdatering.

Sådan virker softwarefejlen

Når Windows er konfigureret med sin egen DNS Suffix vil systemet automatisk søge på netværket efter DNS information ved hjælp af en Web Proxy Auto-Discovery (WPAD) server.

Dette er typisk en tiltroet maskine på brugerens eget netværk. WPAD servere bruges ofte til at skære ned på den manuelle opsætning af et netværk og DNS suffix bruges til at associere computere med bestemte domæner på netværket og til at forenkle netværks administrationen.

For at gøre det lettere for pc'en at finde WPAD serveren, bruger Windows DNS decentraliserings teknologi til at søge på netværket efter serveren.

Hvis en Computerworld pc for eksempel havde endelsen "cw.idg.co.uk" ville den automatisk søge på en WPAD server på adressen "wpad.cw.idg.co.uk". Hvis computeren ikke finder noget på denne adresse, vil den fortsætte til "wpad.idg.co.uk" og derefter "wpad.co.uk”.

Det er denne automatik, som er problemet, da computeren i sin søgen efter DNS information har forladt netværket og tilkoblet sig "wpad.co.uk", som ikke er en tiltroet maskine på brugerens netværk.

Reavey udtaler, at dette problem kun opstår, når domænenavnet indeholder flere "lag". For eksempel "cw.idg.co.uk". Eksempler som "idg.com", der kun har to lag, er ikke i farezonen.

Har man registreret "wpad" domæner som for eksempel "wpad.co.uk" eller "wpad.co.nz", kan man på denne måde omdirigere brugere til andre hjemmesider, uden at brugerne bemærker noget.

Brugeren tror måske, at han er på sin internetbanks forside, men er i virkeligheden blevet videresendt til en phishing side.

"Vi har til dato ikke hørt om et sådan angreb," påpeger Reavey.

"Det er ekstra lumsk, fordi mange ikke opfatter, hvad der sker," siger Cricket Liu, vicedirektør for DNS arkitektur i Appliance Vendor infoblox.

Sikkerhedsforsker Beau Butler, der opdagede fejlen og som ejer wpad.co.nz, mener, at mange brugere kan være påvirket.

Han skønner i en rapport, at 160.000 computere i New Zealand kan være påvirket af fejlen. Butler har ikke udtalt sig direkte om sagen, men skriver på en lokal Linux-gruppes hjemmeside, at han i øjeblikket indsamler oplysninger.

Brugere, som har opsat deres egen proxy server eller som har en WPAD server på deres eget netværk, er ikke i risikozonen, udtaler Microsoft.

Oversat af Jimmie Gustafsson




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere