Artikel top billede

Danske virksomheders it-afdelinger tøver med Vista

Danske firmaer tøver med at rulle Microsofts nyeste operativsystem ud. Mange venter på Vista Service Pack 1. Men måske lurer den dansk Vista-lavine lige rundt om hjørnet.

Tilbage til artiklen: Microsofts Vista-eventyr - få overblikket.

Danske softwareforhandlere sælger det forventede antal Vista-licenser her et lille år efter lanceringen af Microsoft nyeste Windows styresystem.

Sådan lyder meldingen fra en række softwareforhandlere, som Computerworld har talt med.

Det gælder eksempelvis hos Pc-Ware, hvor Kenneth Jensen, produktchef for Microsoft, er ganske godt tilfreds.

"Vista-salget går som planlagt, men det er ikke ensbetydende med, at virksomhederne har kastet sig over Vista i stor stil," siger han.

Han oplever derimod, at mange virksomheder holder fast i deres nuværende Windows-installation og tøver med at rulle Vista ud.

Den samme opfattelse har Frank Mortensen, der står i spidsen for softwareforhandleren A Gain.

Lever op til forventninger

"Salget af Vista-licenser lever op til vores forventninger, men det giver egentligt ikke mening at gøre det op på den måde. Mange større virksomheder har flerårige licensaftaler med Microsoft, der betyder, at de kan skifte til Vista, når og hvis de vil," siger Frank Mortensen.

Det er der ifølge Frank Mortensen og Kenneth Jensen endnu kun få virksomheder, der har haft lyst til.

"Det er mit indtryk, at det er de færreste virksomheder, der har skiftet til Vista. Uddannelsessektoren er det sted, der umiddelbart er længst fremme. Der kommer først et ryk i 2008," vurderer Frank Mortensen.

Ifølge Kenneth Jensen fra Pc-ware skyldes virksomhedernes tøven flere faktorer.

"Virksomhederne venter blandt andet på Vista Service Pack 1 (SP1), som Microsoft sender på gaden først i det nye år. Her er der blandt andet opgraderinger af Vistas sikkerhed og stabilitet," siger Kenneth Jensen.

I modsætning til de opgraderingspakker som Windows XP-brugere har vænnet sig til, så kommer Vista SP1 ikke til at indeholde en lang række nye funktioner.

Microsoft fokuserer derimod på at forbedre og optimere styresystemet samt øge kompatibiliteten med 3. parts software- og hardware producenter.

Tager tid at få styr på tingene

Kenneth Jensen mener ikke, der er noget underligt i, at virksomhederne tager det med ro.

"De afventer ikke kun SP1. Der kan også være kompatibilitetsproblemer i forhold til egenudviklede applikationer, som det tager tid at få styr på. Andre steder har hardwarekravene til Vista bremset udrulningen, da der måske er et par år til næste hardwareinvesteringsrunde," siger Kenneth Jensen.

Hos it-forhandleren Topnordic bekræfter Business Manager Kim Svane, at Vista-salget skrider frem som planlagt, men at det store Vista-boom endnu ikke er indtruffet blandt de danske virksomheder.

Men det er der ikke noget underligt i.

"Det tager tid at få tilpasset virksomhedens it-miljøer til Vista. Mange virksomheder har en masse applikationer, som de først skal have styr over og derefter håndtere, tilrette, opgradere eller virtualisere. Afhængig af antallet af applikationer, er dette ikke noget, man bare lige gør på to-tre måneder," siger han.

Han mener, at udrulningen af Vista i virksomhederne er langt mere fremskredent, end man umiddelbart skulle tro.

"Nogle virksomheder bruger "vi-venter-på-SP1"-argumentet til at trække Vista-beslutningen ud, men langt de fleste er i fuld gang med at gøre klar til Vista," siger Kim Svane.

Dermed ligger han på linje med det amerikanske it-analysehus Forrester, der for nylig i rapporten "How Windows Vista Will Shake Up The State Of The Enterprise Operating System" slog fast, at Vista er kommet langsomt fra start, men at det bare er et spørgsmål om tid før Vista-lavinen ruller blandt virksomhederne.

Ifølge rapporten kører blot tre procent af verdens største virksomheder i dag Windows Vista, men næsten halvdelen af virksomhederne, der deltog i undersøgelsen, har konkrete planer om at implementere Vista.

Syv procent går i gang inden udgangen af 2007, 32 procent i 2008, mens resten enten endnu ikke har truffet en afgørelse eller først har tænkt sig at satse på Vista fra 2009 og fremefter.

Tilbage til artiklen: Microsofts Vista-eventyr - få overblikket.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere