En tysk borgerorganisation vil med støtte fra foreløbig 13.000 tyskere sagsøge staten for at logge informationer om datatrafik.
Organisationens mål er at fjerne en ny lov for datatrafik, som pålægger staten at logge tele- og datatrafik. Det skriver Computerworlds norske søsterblad.
Organisationen Arbeitskreis Vorratsdatenspeicherung (Arbejdsgruppen for lagring af datatrafik) er forrest i rækken af modstandere mod den nye lov der blev godkendt af tysklands forbundsregering den 9. november.
Data skal lagres
Loven giver teleoperatører pligt til at lagre informationer om teletrafik fra den første januar 2008. Både tidspunkt, dato, opkalderidentitet og længden af samtalen skal logges.
Samtidig skal internetleverandører holde styr på, hvornår og hvor længe man har været på internettet og hvilke ip-adresser, som man har besøgt. Også email skal overvåges, og her logges både afsender og modtager.
Arbejdsgruppen for lagring af datatrafik ønsker at afprøve om den nye mod Tysklands grundlov.
Organisationen mener at loven strider mod de grundlæggende borgerrettigheder som er indeholdt i grundloven.
Den omdiskuterede lov har tidligere været omtalt som Stasi 2.0 og har været årsag til demonstrationer i gaderne.