Regnskabsfusk koster Dell knap en halv milliard

Skandale om regnskabsfusk fra ledende medarbejdere betyder, at Dell har tjent knap en halv milliard kroner mindre, end selskabet troede.

Verdens næststørste computerproducent, Dell, meddelte tirsdag, at selskabet alligevel ikke har tjent så mange penge, som det troede.

Den amerikanske virksomhed meddelte ved samme lejlighed, at selskabet igen vil begynde tilbagekøb af sine aktier som følge af en større undersøgelse om uregelmæssigheder i selskabets regnskab.

Det skriver Financial Times.

Dell indrømmede i august, at unavngivne ledende medarbejdere har pustet salgstallene op for at nå kvartalsmålene i en fireårig periode, fra 2003 til 2007.

Skandalen har tvunget Dell til at nedjustere sin indtjening med 92 millioner dollar - eller 434 millioner kroner - som til gengæld er mindre end det tab på 150 millioner dollar, som selskabet oprindeligt frygtede, da sagen om de sminkede regnskaber kom frem.

En talsmand fra Dell siger, at den manglende halve milliard fra perioden, hvor fuskeriet har stået på, udgør mindre end en procent af Dells samlede nettoindtjening på 12 milliarder dollar.

Usikkerhed og skuffelser

Usikkerhed om omfanget og karakteren af regnskabsfuskeriet har kastet lange skygger over Dell i 2006 og 2007.

Det har gjort det svært for virksomheden at rette op på problemerne, med en række skuffende kvartaler til følge, skriver Financial Times.

Grundlægger Michael Dell skiftede topchef Kevin Rollins ud i januar 2007 efter flere kvartaler med utilfredstillende salgstal.

Siden da har Dell kæmpet en hård kamp for at genvinde tabte markedsandele til rivaler som Hewlett-Packard.

Dell har endda udvidet sin ellers nagelfaste forretningsmodel med udelukkende at sælge computere via nettet og telefonen, til også at omfatte aftaler med store varehuse i USA, Storbritannien, Japan og Kina.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere