Danske it-direktører tjener kassen - men det koster

Lønstatistik: Direktører og it-chefer har den højeste månedsløn og fik årets største lønstigning. Men den gode løn har en pris.

Står der direktør eller it-chef på visitkortet, kan man bryste sig af at tilhøre den eneste jobkategori, hvis løn overstiger 50.000 kroner om måneden.

Med undersøgelsens højeste lønstigning på 7,3 procent i ryggen, lander ledergruppen komfortabelt med en månedsløn før skat - men eksklusiv pension og bonus - på 50.867 kroner i snit.

Mellemlederne og systemarkitekterne indtager de næste placeringer med gennemsnitslønninger på henholdsvis 47.065 og 43.205 kroner.

Hvis arbejdspladsen er placeret i hovedstadsområdet, ryger gennemsnitslønnen helt op på 53.589 kroner, mens kollegaerne på de øvrige øer får 48.648 kroner og jyderne må klare sig for 43.963 kroner.

Kvindelige chefer eller direktører er der ikke så mange af. De kvindelige ledere udgør 7,9 procent af gruppen.

Til sammenligning er undersøgelsens gennemsnitlige repræsentation af kvinder på 8,4 procent.

De 92,1 procent mandlige ledere henter i gennemsnit 50.447 kroner om måneden, mens kvinderne halter efter med 45.331 kroner.

Stress og lange arbejdsdage

De høje lønningerne i ledergruppen har også en pris.

Godt 31 procent af de adspurgte ledere oplever, at de er blevet mere stressede i det forløbne år.

Til gengæld ligger de 7,8 procent af respondenterne i gruppen, der inden for de seneste tre år har været sygemeldt med stress, lige under undersøgelsens gennemsnit på 7,9 procent.

Den stressramte andel har en markant lavere månedsløn på 44.808 kroner, hvor de ikke-stressramte ligger på 51.349 kroner.

Lederansvar og lange arbejdsdage går hånd i hånd. 31,8 procent arbejder gennemsnitligt over 30 procent flere timer om ugen, end den officielle arbejdstid. 13,6 procent arbejder 40 procent mere end det officielle timetal.

Gennemsnitligt er der henholdsvis kun 10 og 3,5 procent af undersøgelsens respondenter, der bruger et tilsvarende antal timer i firmaets tjeneste.

Om det er de mange timer i chefstolen, der ligger en dæmper på trangen til nye udfordringer skal være usagt, men godt 76 procent forventer at være ansat hos deres nuværende arbejdsgiver om 12 måneder.

Det er undersøgelsens femte højeste andel.
Det er ellers ikke tilbud, der mangler.

60,1 procent er inden for de sidste 12 måneder blevet kontaktet med tilbud om et tilsvarende job hos en anden arbejdsgiver.

Her er det især gruppens bedst lønnede, der er i høj kurs.

Se hvem der arbejder mest over.

Læs hele Computerworlds store lønstatistik - med tips om, hvordan du booster din karriere - som er udkommet sammen med fredagens trykte udgave af Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere