Mandagens aviser om it

Begrænset vækst i it-branchen. Regn af gode it- og teleregnskaber på vej. Politisk jagt på TDC-millioner.

Begrænset vækst i it-branchen

Det bliver ikke så godt et år for it- og telebranchen i Danmark, som der var lagt op til. Faktisk er Danmark det eneste land i Norden, hvor væksten går tilbage. Hvor Danmark sidste år havde en vækst i branchen på 6,7 procent, har IDC nedjusteret væksten for i år til 4,4 procent og for næste år til 5,5 procent. Det er især indkøbet af hardware, som bliver mindre. Software og it-tjenester er stadig markante vækstmarkeder i år, men vil flade ud efter nytår. ”De officielle tal er ikke ændret dramatisk, men stemningsmæssigt er signalet skiftet fra grønt til gult. Vi er vant til at opfatte Danmark som et land hvor det går godt. Det er nu ved at ændre sig,” siger Per Andersen, administrerende direktør for analysehuset IDC. (Berlingske Tidende)

Regn af gode it- og teleregnskaber på vej

Nokia, Intel, Microsoft og IBM står til at vinde frem i prognosen fra Jyske Bank for tredje kvartals regnskaber for it- og teleselskaberne. Væksten i salget af computere og ikke mindst mobiltelefoner trækker læsset. SAP kan få problemer. ”Bremser økonomien op, vil det slå kraftigst igennem i de store virksomheders investeringer, og da de store kontrakter tegnes i slutningen af året vil en afmatning ramme SAP og lignende kraftigt,” siger Robert Jakobsen, analytiker i Jyske Bank. (Berlingske Tidende)

Politisk jagt på TDC-millioner

Flere partier er parate til at kræve, at TDC fjerner sidste års prisstigning på det faste abonnement, som steg med 120 kroner til 1548 kroner. Årligt giver prisstigningen TDC en ekstraindtægt på 240 millioner kroner. Når milliongevinsten er kommet i politikernes søgelys, skyldes det, at TDC koblede prisstigningen sammen med indførelsen af en påtvungen rabat på 40 kroner om måneden til omkring 500.000 danskere, der bruger telefonforbindelsen til fasttelefoni og bredbånd. ”Det var noget for noget, da TDC fik lov at hæve abonnementsprisen mod at give rabat. Hvis det nu viser sig, at rabataftalen er ulovlig, er det klart, at vi må se på det igen,” siger teleordfører i Det Radikale Venstre Morten Helveg Petersen. (Jyllands-Posten)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis