Studerende slipper for logning

100.000 brugere af Danmarks højhastighedsnet Forskningsnettet er ikke omfattet af lognings-bekendtgørelsen. Men de logges alligevel.

Det danske højhastighedsnet, det såkaldte forskningsnet, som forbinder danske udannelsesinstitutioner med internettet og læreanstalter i andre lande, er ikke omfattet af den omstridte logningsbekendtgørelse.

Logningsbekendtgørelsen, som trådte i kraft i 15. september, skal give politiet mulighed for at efterforske terror-virksomhed.

Nu viser det sig, at heller ikke danske universiteter, kollegier og andre institutioner som er koblet til internettet gennem de lynhurtige fiberforbindelser, er omfattet af logningsbekendtgørelsen.

I forvejen er hotellobbyer, biblioteker og offentlige institutioner heller ikke omfattet af bekendstgørelsen.

Ved at undtage forskningsnettet betyder det, at eksempelvis studerende, som bor på et landets kollegier gennem en aftale med Forskningsnettet for blot 10 kroner om måneden kan få adgang til internettet, uden at frygte, at kommunikatíonen bliver logget.

Forskningsnettet har over 100.000 daglige brugere og forbinder over 50 danske uddannelsesinstitutioner med hinanden.

Bekendtgørelsen overflødig

Hos Danmarks Tekniske Universitet oplyser it-chef og leder af Netsekretariatet Steen Pedersen, som står for den daglige drift af Forskningsnettet, at alle offentlige institutioner er fritaget for logningsbekendtgørelsen.

Selvom mere end hundrede tusind studerende hver dag har adgang til internettet uden at være omfattet af logningsbekendtgørelsen fungerer sikkerheden på universiterterne alligevel, mener Steen Pedersen.

"Der er jo ingen steder i dette land, hvor det ikke går udmærket uden den. Den vil jo ikke hjælpe med driftmæssige hensyn, " siger Steen Pedersen.

Han mener at sikkerhedsstandarden DS484 har bragt læreanstalterne sikkerhedsmæssigt meget længere end logningsbekendtgørelsen.

Dermed har sikkerhedsstandarden på en måde gjort logningsbekendtgørelsen mindre nødvendig, mener Steen Pedersen.

Men selvom logningsbekendtgørelsen idag ikke omfatter udannelsesinstitutionerne og Forskningsnettet , kan det hurtig blive anderledes, vurderer Steen Pedersen.

"Der skal ikke ske mere end et enkelt fejltrin inden for det offentlige, så stryges den sætning med, at vi er undtaget. Sådan tror jeg det er," siger Steen Pedersen.

Logger selv de studerende

Derfor er det - ifølge Steen Pedersen - ikke nogen fordel for en potentiel terrorist at benytte Forskningsnettet til at omgå logningsbekendtgørelsen.

Forskningsnettet foretager nemlig ifølge Steen Pedersen selv en vis logning af aktiviteterne på det kraftige net mellem uddannelsesstederne og internettet.

Det sker blandt andet fordi Forskningsnettets trafikmodel er baseret på trafikmængder.

"Vi sætter en ære i at kunne hjælpe Politiet og efterretningsvæsenet i det omfang, det er nødvendigt," siger Steen Pedersen.

Og for at kunne det, er man nødt til at være forberedt på, at de kommer og har et eller andet behov, fortæller han.

"Og vi er fuldstændig klar over, at opretholdelsen af den særstatus vi har, afhænger af at vi opfører os fornuftigt i en eller anden opstået situation," siger Steen Pedersen.

Derfor er Forskningsnettet klar til at udlevere data, hvis myndighederne kommer med en dommerkendelse. Det er ifølge Steen Pedersen sket i et antal sager, uden at det dog har været sager, af en karakter, som danner grundlag for Terrorpakken og logningsbekendtgørelsen.

"Vi har et beredskab, og det fungerer," siger Steen Pedersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere