Flade fjernsyn
Bedømt ud fra antallet af firmaer, der satser på LCD-fjernsyn, må de flade tv-skærme være den mest opsigtsvækkende trend på dette års CeBIT-messe.
De mange producenter af fladskærme har indset det smarte i at tage en almindelig LCD-skærm - eventuelt i bredformat - udstyre den med en tv-tuner, et par gode højttalere og et design, som er piftet op.
Branchen er overbevist om, at det går for traditionelle fjernsyn, som det er gået computerskærme med billedrør: Forbrugerne foretrækker fladere versioner. På CeBIT kunne man høre Sharp fortælle, at produktionen af fjernsyn med billedrør helt vil ophøre inden for få år. Både store og små firmaer tror på, at flade fjernsyn bliver det helt store hit i dette årti.
Det kræver selvfølgelig, at prisen kommer længere ned. Forbrugerne har vænnet sig til at have fjernsyn på omkring 30 tommer, og en LCD-skærm i den størrelse er stadig meget dyr - langt over 25.000 kroner.
Det helt store gennembrud inden for LCD-fjernsyn kommer nok først, når folk alligevel skal have udskiftet fjernsynet i forbindelse med indførsel af HDTV, tv i meget høj kvalitet.
| På CeBIT præsenterede Sony dette 30 tommer LCD-fjernsyn til den nette pris af 55.000 kroner. |
Man kan selvfølgelig også slutte skærmen til en pc med tv-kort, men de fleste vil helst slippe for at have pc'en stående i stuen.
Man må for øvrigt ikke forveksle LCD med plasma. Hidtil har de største flade fjernsyn været baseret på plasmateknologi, der giver højere lysstyrke men mindre opløsning og kortere levetid end LCD.
Nu er plasma ved at være en saga blot, for efterhånden kan det lade sig gøre at fremstille LCD-fjernsyn med rigtig god billedkvalitet i meget store størrelser, og prisen falder hurtigt. Samsung har rekorden med 54 tommer.
Engang i fremtiden vil OLED-teknologien, der er baseret på lysdioder af plastic, sikkert erstatte LCD, der er baseret på flydende krystaller. I dag begynder man så småt at se små OLED-skærme i mobiltelefoner og digitalkameraer, men det varer en del år, før teknologien bliver standard til de større fladskærme.
Optag på dvd
Rigtig mange danskere har investeret i en dvd-afspiller, men den gamle VHS-video optager stadig både tv-programmer og plads i de fleste hjem. Salget af dvd-optagere, der skal afløse VHS-maskinen, begynder så småt at tage fart, men dvd-optagerne er stadig ret dyre og klodsede.
Allerede i år kan vi dog forvente at se veldesignede og frem for alt billigere dvd-optagere på det danske marked, og så vil folk for alvor skille sig af med den udtjente VHS.
Det er først og fremmest billedkvaliteten, der gør dvd til et bedre medie end VHS. Opløsningen er højere, og billedet står lige så skarpt som ved indspilningen. Dertil kommer, at man slipper for at spole.
Dvd slides heller ikke så nemt som VHS. En genskrivbar dvd kan overskrives mere end 1.000 gange, uden at kvaliteten forringes. Det gælder dog kun, hvis man passer godt på medierne, så der ikke kommer alt for meget skidt på dem.
Der vil også komme flere videooptagere med indbygget harddisk på markedet, herunder videomaskiner, der både kan optage på harddisk og dvd. Så kan man bruge harddisken til de tv-programmer, man blot skal se en enkelt gang, mens de udsendelser, der for alvor er værd at gemme på, kan brændes på en dvd.
Blu-ray
| Den hurtigt roterende skive i dette Blu-ray drev er kun tre centimeter i diameter. |
På CeBIT fremviste Philips sin Blu-ray videooptager, og det lader til at være Philips og Sony, der skal være bannerførere for den nye teknologi.
Blu-ray er klar til at komme på markedet, og de første maskiner vil snart stå i japanske dagligstuer. Derimod skal man ikke regne med, at der dukker Blu-ray videomaskiner op i Danmark foreløbigt. Formatet er nemlig optimalt til HDTV, og det varer mange år endnu, før denne teknologi er rullet ud i her i landet.
Derfor satser producenterne af Blu-ray videooptagere først og fremmest på de markeder, hvor HDTV er eller snart bliver en realitet, og det vil først og fremmest sige Japan og USA.
Apropos Blu-ray benyttede Philips også CeBIT til at demonstrere en prototype af et ganske lille drev, der bruger små Blu-ray medier med en diameter på kun tre centimeter og en kapacitet på en gigabyte.
Drevet måler 56 x 34 x 7,5 millimeter, og Philips arbejde på at gøre det endnu tyndere. Det skulle være småt nok til brug i digitale kameraer, MP3-afspillere, lommecomputere og 3G mobiltelefoner. En gigabyte data er nok til musik fra 20 cd'er i MP3-format.
Pc til det hele
Computeren er og bliver en multifunktionsmaskine, der ikke er den oplagte enhed til afspilning af musik og video. I de vestlige lande foretrækker de fleste at have flere maskiner, der løser hver sin opgave, og vi er slet ikke interesseret i at have en grim og larmende computere stående i stuen.
Billige pc'er, der også kan afspille musik og film, er til gengæld ideelle i lande, hvor økonomien ikke er til, at enhver teenager både har fjernsyn, stereoanlæg og computer på værelset. For eksempel er markedet for sådanne multimedie-pc'er til et par tusinde kroner enormt i lande som Kina og Indien.
På CeBIT kunne man finde masser af pc'er, der kan udføre de alle de opgaver, som fjernsyn, videomaskine og stereoanlæg ellers har stået for - og flere til. Udover afspilning af dvd'er og cd'er og fremvisning af fjernsyn kan pc'erne afspille musik og film fra hardisken og streamet musik fra nettets mange radiostationer.
Hvis pc'en skal bruges som fjernsyn, video og stereoanlæg, skal systemet helst være simpelt at anvende, og man skal ikke vente på, at systemet starter op. Netop opstartstiden betyder, at pc'er med Windows ikke er velegnede til at erstatte stuens elektronik. Man gider simpelthen ikke vente et halvt eller helt minut på at få lov til at høre en cd.
Man kan selvfølgelig vælge at have computeren stående tændt konstant, men nogle af pc-producenterne har fundet en mere elegant løsning. Ved at indlejre et kompakt Linux-styresystem samt de applikationer, der er nødvendige for at kunne afspille dvd'er og cd'er, i pc'ens BIOS, kan computeren lynhurtigt være klar til disse opgaver.
Systemer med dual-boot kan konfigureres på en måde, så et enkelt tryk på fjernbetjeningens knap sørger for at starte det kompakte styresystem op og udføre den ønskede opgave, som for eksempel kan være afspilning af en dvd-film. Et tryk på en anden knap starter et mere traditionelt styresystem op, så pc'en kan anvendes, som man plejer at bruge den.
