IBM Danmark lander ordre til 107 mio.
IBM har indgået en aftale til 107 millioner kroner med Dansk Landbrugsrådgivning. Den syv-årige aftale betyder, at IBM får ansvaret for drift og support af regnskabsløsningen Ø90, som anvendes af de danske landmænds forretnings-styring. Ø90 er udviklet af det tidligere LEC, som IBM i dag ejer. Aftalen er da også en forlængelse af en tidligere aftale fra 2003.
Trafikinfo og kameraer på De Gule Sider
De Gule Sider er klar med en ny tjeneste med trafikinformation om vejarbejde, bilkøer og andet. Samtidig vil man fremover kunne se billeder fra den aktuelle trafiksituation fra en række vejkameraer.