Artikel top billede

HD bliver først en succes, når der leveres indhold, vi gider se. (Foto: HD tv 1)

Video på YouTube i HD-kvalitet

Ny komprimeringsteknologi i Adobes Flash-afspiller gør, at man snart kan se videoer i høj opløsning på web-tjenester som YouTube.

Nu stilles der teknologi til rådighed, som gør det muligt at se videoer i fuld High Definition-kvalitet (HD) på web-tjenester som eksempelvis YouTube.

Den seneste version af Flash understøtter nemlig standarden h.264, som gør det muligt at sende højopløst video via nettet.

H.264-standarden understøtter en billedopløsning på op til 4096 x 2304 billedpunkter.

Det betyder i praksis, at Flash-afspilleren let kan håndtere videofilm i HD-opløsninger som 1280 x 720 eller 1920 x 1080 billedpunkter.

På denne måde kan Flash-baserede videotjenester på nettet, som eksempelvis YouTube, vise videoklip i HD.

Flash-formatet er i dag det dominerende format til håndtering af video på internettet.

Ud over YouTube benytter en lang række netaviser og andre formidlingskanaler dette format til deres filmklip og web-tv.

Direkte tv via internetprotokollen

Den højere opløsning har på trods af bedre komprimeringsteknologi dog stadig en sin pris i form af store filstørrelser, som igen betyder længere ventetider foran skærmen, nå et videoklip downloades.

Samtidig kræves der, at vi kan optage i HD og derved levere de film, som forsyner videotjenesten med indhold.

HD kan dog blive en del af vores hverdag inden for en overskuelig fremtid, vurderer en analytiker.

"Vores fjernsyn og skærme er klar til høj opløsning, og når vi får de første gode oplevelser med HD, kommer udviklingen til at går rigtig hurtig," siger Anders Elbak, Research Manager i IDC.

"Båndbredde kan efterhånden købes til fornuftige priser, og i løbet af få år er jeg overbevist om, at vi vil få HD på alle grænseflader, herunder web, men det kræver, at der leveres noget indhold, vi gider se," siger han.

Med HD-tiltaget er der ingen tvivl om, at Adobes opgradering for alvor kommer til at udfordre de øvrige populære videoformater som Windows Media og Apple QuickTime.

"Adobe har nu taget det første skridt i retning af HD, og kommer derved på forkant" siger A. Elbak.

Næste skridt bliver at lancere en platform til ip-tv, som Adobe oplyser vil være klar omkring årsskiftet.

Platformen vil ligeledes understøtte HD samt have en indbygget kopibeskyttelse som værn mod pirateri.

Formålet med platformen er, at tv-kanaler skal kunne sende direkte fjernsyn via internetprotokollen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere