Artikel top billede

Frank Enevoldsen, administrerende direktør for Verizon Denmark. forventer, at omsætningen vokser med 10 procent.
Arkivfoto: Carsten Andersen

Verizon Danmark luser ud i forretningen

Store ordrer hos store multinationale virksomheder ligger bag en markant forbedring af regnskabet hos Verizon Denmark. "Globalisering er nøgleordet for vores fremgang," siger Verizons danske direktør.

It-koncernen Verizon Denmark vendte sidste års resultat på minus 37 millioner kroner til et overskud på to millioner.

"En væsentlig årsag til vores fremgang er, at vi har halveret vores driftsomkostninger med 50 millioner kroner," fortæller Frank Enevoldsen, administrerende direktør for Verizon Denmark.

At driftsomkostningerne var så meget større i 2005 hænger sammen med, at selskabet dengang med tilbagevirkende kraft blev pålagt at betale et ekstraordinært stort beløb til moderselskabet på grund af en intern efterregulering af valutakurser.

Multinationalt fokus

Rent forretningsmæssigt fokuserer Verizon på at hente ordrer hos store multinationale virksomheder med hovedkvarter i Danmark.

"Vi har for eksempel Lundbeck og Coloplast som kunder og administrerer Udenrigsministeriets netværk i 115 ambassader og konsulater fordelt i 95 lande verden over," fortæller Frank Enevoldsen.

Baggrunden for Verizon Denmark er sammensmeltningen af it-koncernen MCI (tidligere Worldcom)) og telegiganten Verizon. Sidste år skiftede selskabet navn fra MCI Denmark til Verizon Denmark.

Luset ud

Strategien for Verizon er at øge fokus på retail-salg af netværksydelser til store kunder, mens virksomheden "luser ud" i det forretningsområde, der handler om at sælge voice-minutter og andre telefoniydelser til udbydere. Her er fortjenesten simpelthen for ringe, mener Frank Enevoldsen.

"Derudover satser vi fremover i højere grad på hosting rundt om i verden og salg af it-applikationer inden for sikkerhed," siger Frank Enevoldsen, der også ser en stærk vækst inden for videokonferencer, der kræver masser af båndbredde.

Verizon-koncernen er delt op i Verizon Telco, der beskæftiger 150.000 af koncernens cirka 200.000 medarbejdere. Verizon Wireless og Verizon Business.

Verizon Denmark er reelt en del af Verizon Business, men har altså fået navnet Verizon Denmark.

Orange, AT&T og BT

Konkurrencen mærker Verizon Denmark især fra Orange, AT&T og BT.

"Det er dem, der vil noget på verdensplan," siger Frank Enevoldsen, der i mindre grad konkurrerer med "et hav af mindre regionale spillere."

Forventningerne til indeværende år er, at omsætningen vokser med 10 procent, og at indtjeningen følger med op.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering