Medison-computere forsinket i to uger
Det medieombruste computerfirma Medison har i en kort presseudtalelse meddelt, at forsendelserne af firmaets copmputere bliver forsinket i to uger. De billige bærbare computere til 840 kroner skulle ellers have været leveret i dag. Der er ingen forklaring på forsinkelsen fra direktør Valdi Ivancic, der i sidste uge gav sig selv mundkurv på over for pressen.
SoftScan åbner i Tyskland
Det danske sikkerhedsfirma SoftScan åbner kontor i Tyskland. Det ligger i München og skal ifølge planerne følges af yderligere 5-10 kontorer inden for de næste par år. Det sker ud fra devisen, at det kræver lokal tilstedeværelse, hvis man skal trænge igennem på det tyske marked.