Smartere SPV-telefon fra Orange

Til april er Orange klar med efterfølgeren til den Microsoft-baserede mobiltelefon, SPV. Den nye model blev præsenteret, mens den gamle endnu er fuld af fejl.

Indhold

Måske var de lidt for hurtigt ude, de danske pionerkøbere, der hastede med at købe teleselskabet Oranges SPV-mobiltelefon baseret på Microsoft-styresystemet Smart Phone 2002.

På kongressen 3GSM World Congress i Cannes har Orange netop præsenteret afløseren for SPV'en, der kommer til at hedde SPVx.

Afløseren er ude i butikkerne, også i Danmark, allerede i april, oplyste Orange på konferencen.

Hvis tidsplanen holder, kan SPVx muligvis nå frem, inden de alvorligste fejl på den første udgave overhovedet når at blive rettet.

Mens Orange SPV kom på markedet i efteråret, blev en opdatering af softwaren med blandt andet dansk sprog alvorligt forsinket. Og da softwaren nåede frem i januar, var den fyldt med fejl.

Softwaren forstod stadig ikke de danske bogstaver, æ, ø og å, og hvis brugeren modtog en SMS-besked, mens tastaturlåsen var aktiveret, ville hele telefonen gå i sort.

Sikkerhedsfejl

Orange beklagede fejlene og har endnu ikke turdet sætte dato på, hvornår kunderne kan forvente at have en fejlfri SPV-telefon i hånden.

SPV'ens image blev ikke forbedret af, at Microsoft selv erkendte at have fået øje på en sikkerhedsfejl i softwaren.

Til gengæld lover Microsoft en opgradering af Smartphone-softwaren, som skal være klar på mandag den 24. februar - selskabet oplyser dog ikke, om det har betydning for fejlene i den danske sprogversion.

SPVx får en række nye funktioner, herunder et større tastatur, et gummibelagt joystick til spil, en forbedret skærm og en bedre grafisk brugergrænseflade.

Prisen bliver angiveligt den samme som for den første model, hvilket i Danmark betyder 3.700 kroner og seks måneders binding til et Orange-abonnement.

Den første SPV er solgt i omegnen af 40.000 eksemplarer i Danmark, Frankrig, Schweiz og Storbritannien, og med den nye model vil Orange angribe verdens største mobilselskab, Vodafone, der med et Live-koncept bygget op omkring lyd og billeder har skaffet over 400.000 kunder på langt kortere tid.

Denne artikel stammer fra Computerworld Online.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere