Værktøjer til udvikling på Symbian

Nokia har slået sig sammen med Sony Ericsson om at gøre det nemmere at udvikle applikationer til Symbian styresystemet.

Nyhed

To af giganterne inden for mobiltelefoner, nemlig Nokia og Sony Ericsson, vil gøre det nemmere for programmører at udvikle applikationer, der kan køre under Symbian styresystemet.

Firmaerne vil samarbejde om udviklingsværktøjer til platformen Series 60, der anvendes på Nokia 3650, 7650 og spiltelefonen N-Gage, samt platformen UIQ, der anvendes på Sony Ericsson P800.

Styresystemet er det samme i de ovennævnte avancerede telefoner, men alligevel har det hidtil været sådan, at man skulle have fat i forskellige udviklingsværktøjer for at udvikle applikationer til telefoner fra forskellige producenter. Fra andet kvartal 2003 kan man altså nøjes med et enkelt sæt værktøjer for at udvikle programmer til Series 60 og UIQ Symbian-platformene.

Series 60 platformen ejes af Nokia, men firmaer som Samsung, Siemens og Panasonic har købt sig ret til at bruge den. UIQ Technology er et datterselskab af Symbian, og Sony Ericsson og BenQ vil anvende UIQ-platformen i Symbian-baserede mobiltelefoner.

Halvlederproducenterne Samsung og Infineon satser også på Symbian. Firmaerne har netop demonstreret et referencedesign med en Samsung processor og et GSM/GPRS modem fra Infineon. Platformen understøtter både stillbillede- og videokameraer, MPEG4-video og MP3-musik. Designet skal inspirere de firmaer, der vil udvikle Symbian-baserede smart phones.

Samsung har købt fem procent af aktierne i Symbian, der i øvrigt ejes af Nokia, Ericsson, Siemens, Motorola, Panasonic og Psion. Det betyder dog ikke, at Samsung ikke også vil benytte Microsofts mobile Pocket PC styresystem. Samsung har lige lanceret Pocket PC terminalen SGH-i700, der også understøtter GSM og GPRS.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere