Danware rykker ind på det kinesiske marked
Efter halvanden års forhandlinger har den danske it-virksomhed Danware underskrevet en partneraftale med den kinesiske it-virksomhed Huadi Computer Group. Aftalen skal blandt andet bane vejen for Danwares satsning på salg af uddannelsessoftware på det kinesiske marked.
Ny iMac i aluminium
Apple barsler med en ny iMac, hvor der traditionen tro er blevet lagt vægt på form og design. Mest opsigtsvækkende på denne front er, at Apple har droppet den ellers så kendte hvide plastik til fordel for stålgrå aluminium dækket af en blank glasplade. Bagsiden er til gengæld helt sort. Apple-chef Steve Jobs begrunder valget af aluminium med, at Apple har fået ros for de af selskabets professionelle maskiner, der i dag er bygget af aluminium.