Artikel top billede

Formand for FDIM, Christian Peytz, holder på, at FDIM's nye tal er pålidelige.

Kan man stole på målingerne, FDIM?

Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM) har ændret målingsmetode af trafikken på danske websites. Men skal man stole på de nye tal – og kunne man overhovedet tro på de gamle statistikker? Formand for FDIM Christian Peytz giver fem skarpe svar på fem skarpe spørgsmål.

"Jeres målinger fra juni viser gennemgående et fald på helt op til 40 procent af hjemmeside-trafikken, efter jeres nye målemetode er blevet taget i brug. Hvorfor det?"

"Der er ikke noget fald i antallet af mennesker, der kigger på hjemmesiderne. Derimod er der et skift i det, vi måler. Nu måler vi også personer - tidligere målte vi alene computere ved hjælp af cookies. Nu kombinerer vi antallet af cookies med kvalitative metoder."

"I påstår, at jeres nye målinger giver et meget mere præcist billede af trafikken på medlemmernes websites. Har målingerne i de foregående år været baseret på utroværdige og tilfældige tal?"

"Nej, for den nye metode lægger bare et lag oven på den gamle målemetode med cookies. Vi kombinerer cookie-informationerne med et op til 100.000 personer stort panel og får på den måde endnu mere troværdige tal ud."

"Generelt er der store omvæltninger på jeres nye topliste, hvor eksempelvis msn.dk og jubii.dk er forsvundet fra den absolutte top. Har msn.dk og jubii.dk dermed tidligere kunnet kradse millioner af reklame-kroner ind på en falsk baggrund?"

"Nej, det tror jeg da ikke. Msn.dk og jubii.dk er jo stadig meget besøgte, og da hjemmesiderne jo også er søgemaskiner, så vil de nok blive ved med at være det. Endelig mener jeg ikke, at de to sites har fået implementeret systemet på alle sider."

"Skal jeres medlemmer nu til at vænne sig til færre annonce-penge, fordi de har færre brugere på hjemmesiderne?"

"Nej, tværtimod. Først og fremmest har de har ikke fået færre brugere, men derimod får de et mere præcist kendskab til deres brugere. Dernæst kan annoncørerne med kendskabet til hjemmesidens målgruppe i forhold til alder, køn og så videre mindske spildet ved at reklamere de forkerte steder. På den måde rammer de deres målgrupper meget bedre, hvilket de nok vil være interesserede i at betale for."

"Er det den sidste måle-metode, I vil lancere, eller kommer der en endnu mere præcis metode inden for få år?"

"Det kommer nok ikke inden for få år. Men jeg vil da næsten love, at der kommer nye metoder til at måle danskernes forbrug af videoer, lyd og måske det mobile internet inden for nogle år."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere