Artikel top billede

Foto: Roskilde Festival.

Roskilde-bands: Ud med system fra ITU-studerende

De danske musikere på årets Roskilde Festival vil ikke bedømmes af publikum under koncerterne og har derfor vendt tommelfingeren nedad til et rating-system fra ITU.

Tre studerende fra IT-Universitetet (ITU) i København har udviklet et anmeldelsessystem, Roskilde Rates, til koncerterne på årets Roskilde Festival.

Meningen med systemet er, at publikum via sms kan anmelde koncerterne, så andre festivaldeltagere kan vejre stemningen på et display og enten trodse mudret for at gå til en koncert eller vælge noget bedre.

Men systemet møder stor modstand hos de danske kunstnere på festivalen.

"Jeg har vendt systemet og ikke mindst displayet med en del danske musikere på festivalen, og de synes alle sammen, at det var en rigtig skidt idé med live-anmeldelser. Det svarer jo lidt til, at man kan se sine eksamenskarakterer gå op og ned, mens man er til eksamen," siger Roskilde Festivalens talsmand, Esben Danielsen, til Computerworld.

Han forklarer, at systemet bliver testet i år, og de samlede resultater fra anmeldelserne først bliver publiceret på nettet efter koncerterne.

Uforstående studerende

Systemet har været afprøvet tirsdag og onsdag på den mindste scene på festivalen, Pavillon Junior, hvor nogle af de mindre bands spiller.

Og de tre ITU-studerende, Christie Andersen, Jesper Høffner Krogh og Lotte Lund Larsen forstår ikke, at systemet ikke bliver bedre modtaget.

"Det virker, som om kunstnerne er bange for at blive bedømt af deres eget publikum. Og det er derfor, vi er på Pavillon Junior," forklarer Christie Andersen fra ITU.

Hun fortæller, at Roskilde Festivalen heller ikke ville godtage, at anmeldelserne blev fremstillet med en skala fra et til seks, men i stedet skulle udtrykkes i symboler.

"Om du får et seks-tal eller seks hjerter, er jo stort set det samme," siger hun.

Ved symbolafgivelsen er det også muligt for publikum at skrive kommentarer om koncerten.

Ikke så slemt

Christie Andersen fortæller, at rating-systemet har kørt "rigtigt godt."

Samtidigt ønsker hun, at hun selv får muligheden for at tale med musikerne, hvis systemet skal fungere i en større målestok.

"Vi har ikke selv haft kontakt med musikerne, men kommunikationen er i stedet gået gennem rigtig mange led. Måske skulle vi selv sætte os ned og forklare musikerne, at det systemet rent faktisk ikke er så slemt, siger Christie Andersen.

Data fra sidste år

Projektet er baseret på data fra Roskilde Festivalen 2006.

Her undersøgte de studerende, hvordan festivalgængere opfører sig før, under og efter en koncert.

Og på trods af dette års modstand fra de danske musikere, så betegner Roskilde Festivalen systemet som "et enormt interessant projekt."

"Hele tankegangen med vores projekt med ITU er, at vi skal prøve at lave nogle spændende forsøg, som skal pege frem mod, i hvor høj grad vi kan bruge dette her på større scener," siger Esben Danielsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer