Sådan er it-beskæftigelsen fordelt i Danmark

En vestjysk kommune er topscorer, når det gælder om at beskæftige it-folk i forhold til kommunens størrelse. Se oversigten fra Computerworlds store brancheguide her.

Godt 100.000 af danskerne – 5,4 procent – arbejder i it-branchen, men fordelingen af arbejdsstyrken er meget skævt fordelt i landets kommuner.

Det viser en opgørelse foretaget af lektor Kent Nielsen fra Handelshøjskolen i Århus, der forsker i statistik på it-beskæftigelse.

Undersøgelsen viser, at Struer – primært takket være byens stolthed B&O – er den kommune i landet, hvor absolut flest er beskæftiget i it-branchen.

Flere end hver fjerde, 26,4 procent, af indbyggerne i den jyske købstad tjener deres penge i it-branchen.

Men Struer er lidt af et særsyn i toppen af listen , der ellers domineres fuldstændig af landets to største byer, København og Århus, med tilhørende omegnskommuner.

Eksempelvis arbejder næsten hver femte borger i Ballerup, Allerød og Rudersdal kommuner i it-branchen. Helt anderledes ser det ud, når man kommer uden for de store byer.

Øerne i bunden

I bunden af listen ligger – ikke overraskende – ø-kommunerne Langeland, Ærø, Samsø og Fanø, hvor mindre end en halv procent er beskæftiget i it-branchen.

Mere overraskende er det, at der i hele 17 af landets kommuner er én procent eller færre, der tjener til dagen og vejen i it-branchen. Det skæve it-danmarkskort overrasker Kent Nielsen.

“Vi ved jo godt, at en stor del af den danske it-branche er samlet omkring København, Århus og Aalborg, men fordelingen af it-arbejdskraften er de senere år blevet endnu mere skæv end tidligere,” siger han.

Kent Nielsen mener, at billedet bliver skævvredet af, at de it-virksomheder, som i de senere år har haft kraftig vækst og hyret masser af nye medarbejdere, holder til i og omkring de store byer.

Samtidig har der været en relativ begrænset vækst inden for de enkelte små it-sektorer, der findes spredt ud over hele landet.

“Det er især inden for softwarebranchen, at fremgangen har været markant, og disse virksomheder er ofte placeret i byerne. Derimod er det, vi kalder it-industri-sektoren, blevet kraftigt drænet for arbejdskraft,” siger han.

Han henviser eksempelvis til en virksomhed som Flextronics, der under stor mediebevågenhed lukkede produktionen i Pandrup i 2004. Det kostede i alt 1.000 medarbejdere jobbet.

“Det er et eksempel på den generelle tendens til, at personer uden en kompetencegivende uddannelse er ved at forsvinde fra den danske it-arbejdsstyrke,” siger Kent Nielsen.

Uddannelsesniveau understreger skævhed

Han har samtidig undersøgt, hvor mange af de it-ansatte i de enkelte kommuner, der har en universitetsuddannelse, og det understreger pointen om, at det danske it-landkort er skævt.

Blandt de ti kommuner med flest universitetsuddannede i it-arbejdsstyrken findes København, Århus og Aalborg og deres omegnskommuner.

Det højeste uddannelsesniveau findes i Lyngby-Taarbæk kommune, hvor flere end hver tredje – 35,8 procent – har en universitetsuddannelse.

“Det hænger tæt sammen med, at de længerevarende it-uddannelser hører til i disse byer, og at der er opstået klynger af virksomheder omkring dem,” siger Kent Nielsen.

Se oversigten over it-beskæftigelsen i Danmark

Læs meget mere i Computerworlds store brancheguide, der netop er udkommet med detaljer om mere end 1.200 danske it-virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere