Tysk kæmpe-strejke lakker mod enden

Efter fem ugers hård konflikt har medarbejderne i Europas største teleselskab fået landet job-garanti trods planer om barske nedskæringer.

Den langvarige arbejdskonflikt i et af Europas største teleselskaber, Deutsche Telekom, lakker mod enden, efter selskabets ledelse har indvilget i at tilbyde de ansatte udvidede job-garantier.

Job-garantierne dækker 50.000 medarbejder og gælder indtil 2012, hvilket er et år længere, end Deutsche Telekoms ledelse oprindeligt havde tilbudt.

Aftalen er blevet forhandlet på plads med fagforbundet Verdi, skriver Financial Times.

Nærmer sig endelig aftale

Ifølge avisen signalerer aftalen, at parterne er blevet så enige, at det nærmer sig en endelig hel-dækkende aftale.

Det vil i givet fald kunne ende den første større strejke i Deutsche Telekom, siden selskabet blev privatiseret for mere end 10 år siden.

Den endelige aftale omhandler en bred palette af emner, heriblandt lønudvikling.

Arbejdskonflikten er blevet udløst af topchef Rene Obermanns spareplaner, der skal reducere selskabets omkostninger med syv milliarder kroner over to år for at gøre selskabet konkurrence-dygtigt.

Det sker ikke mindst, fordi Deutsche Telekom oplever stigende konkurrence på især bredbånds-markedet og markedet for mobil-tjenester.

Til at begynde med havde selskabets ledelse tilbudt medarbejderne job-garanti mod at de gik ni procent ned i løn.

Omkring 15.000 medarbejdere har strejket i mere end fem uger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere