Kort nyt: Musikdownload, billedspam, ServiceGruppen

Telia tager kampen op med iTunes. Billedspam er pc-brugeres største trussel. ServiceGruppen overtager ITServices.

Telia tager kampen op med iTunes

Mobiloperatøren Telia går nu ind på det accelererende marked for download af musik på nettet. En rapport som firmaet har fået udarbejdet, viser at 40 procent af danskerne i løbet af året forventer at downloade et stykke musik på nettet. Dermed har danskernes interesse for at fylde musik på de digitale afspillere ifølge firmaet aldrig været større. Den nye tjeneste råder over næsten 4 millioner musiknumre og bliver direkte konkurrenter til en lang række lignende tjenester med Apple iTunes i spidsen, der netop har åbnet for drm-fri musik.

Billedspam er pc-brugeres største trussel

Halvdelen af alle spam-mails i slutningen af 2006 var ifølge anti-spamfirmaet McAfee billedspam. Og dermed er udsendelsen af spam afsendt som billeder vokset eksplosivt på blot et år. I 2005 udgjorde andelen af billedspam nemlig kun fem procent af den samlede mængde spam. Billedspam har lettere ved at slippe igennem brugernes antispam-filtre, og er med dtigningen på vej til at blive den største trussel mod verdens pc-brugere, mener McAfee. Billedspam bruges ifølge firmaet både af kriminelle og virksomheder med flosset moral, og kan være svære at stoppe fordi de sendes til en stor mængde modtagere samtidigt.

ServiceGruppen overtager ITServices

ServiceGruppen overtager nu hostingfirmaet ITServices som har eksisteret siden 1998. Ifølge ServiceGruppens direktør Preben Duus Jørgensen er firmaet tilfredse med at overtage en så erfaren spiller på markedet. Ifølge tidligere direktør hos ITServices, Lars Brix Magnussen, har det været vigtigt at finde en partner som han var tryg ved at overlade sine kunder til. Lars Brix Magnussen fortsætter som business manager i ServiceGruppen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere