Novell løfter sløret for Microsoft-Linux aftale

Novell har offentliggjort detaljer om den partnerskabsaftale virksomheden indgik med Microsoft i november 2006.

Computerworld News Service: Novell har i virksomhedens årsrapport til den amerikanske finanstilsyn udgivet redigerede versioner af de tre aftaler, som Novell og Microsoft er indgået i.

Dermed får offentligheden for første gang et kig ind i en samarbejdsaftale, som flere mener bliver afgørende for Linux’s fremtid.

Detaljerne fremgår af en såkaldt 10k-rapport, der er en udvidet årsrapport, som virksomheden er forpligtet til at indlevere, men som i år har været forsinket for Novells vedkommende på grund af en intern aktie- optionsefterforskning, som sluttede i onsdags.

Flere 100 millioner dollar

Ifølge aftalen skal Microsoft bruge hundredevis af millioner dollar på licensafgifter og marketing-udgifter i løbet af de næste fem år, inklusive 1,3 milliarder kroner til SUSE Linux Enterprise Server abonnements-certifikater.

Novell har til gengæld lovet Microsoft en procentdel af omsætningen af open source-produkter.

Linux-fortalere forventes at gennemsøge dokumenterne for tegn på, hvordan aftalen kommer til at påvirke Linux, og om noget i aftalen kan medføre ulemper for Microsoft eller Novell i forhold til udgivelsen af den kommende Version 3 af GNU General Public License (GPL).

Mange dele af Linux’s styresystem er udgivet under GPL.

Er tilliden bevaret?

Open source-fortaleren Bruce Perens siger, at han vil gennemgå aftalen for at finde ud af præcis, hvad Novell får ud af aftalen, og om der er lagt op til, at Linux-producenten skal svare på Microsofts patent-anklager.

"Jeg leder faktisk efter, om tilliden er bevaret eller ej.,” siger han.

Microsoft hævder, at Linux overtræder over 235 af virksomhedens patenter.

Det kan skabe splid i Linux-miljæet, fordi den pågældende aftale med Microsoft ikke tilbyder nogen patentbeskyttelse til Novell-brugere.

"Novell skulle træffe en beslutning, og Novells valg stod mellem at være i samme båd som resten af de gratis software-producenter eller ej,” siger Bruce Perens.

Efter en hurtig gennemlæsning mener Bruce Perens ikke, at det ser ud til, at Linux-brugere bliver fuldt beskyttede mod forfølgelse af Microsoft.

"Novell har ikke fået rettigheden til Microsofts patenter,” siger han. ”For eksempel er kontorapplikationer helt udeladt…OpenOffice.org bliver slet ikke nævnt, hvilket også gælder for WINE og Open-Xchange."

Aftalen siger dog ret tydeligt, at Novell ikke accepterer Microsofts anklager.

I sektion 3.4 stå der: "Intet i denne aftale skal fortolkes som en indrømmelse eller en anerkendelse fra nogen af parterne, om at den anden parts patenter er blevet overtrådt, godkendt eller er efterkommelige.”

Oversat af Ditte Thøgersen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere