TDC bakser med uforudsigelige fejl i sine IP-løsninger

TDC har været ramt af en del problemer med selskabets IP-telefoni de seneste to år. Nye uforudsigelige fejl dukker hele tiden op, som televirksomheden efterfølgende må lukke for. Sådan er IP-branchen, siger tele-ekspert.

Over 50 danske storkunder har det samme IP-system, som Skat's teknikere bandede langt væk i mandags.

Og TDC vil ikke udstede nogen garantier for, at hverken Skat eller dets andre kunders systemer går ned, og lukker for kontakten med omverdenen.

"Jeg kan ikke give en garanti, så længe vi snakker teknik. Jeg vil dog gå så langt at sige, at Skat's serverfejl ikke vil kunne ske igen," siger Poul Victor Jensen, der er underdirektør hos TDC Totalløsninger.

Han forklarer, at TDC i en toårig periode har oplevet en lang række af forskellige fejl på IP-telefonien, der har gentaget sig igen og igen.

"Men igennem de seneste måneder er det ikke de gentagne fejl, der opstår mere. Det er nye fejl i form af kompatibilitets-problemer, som man ganske enkelt ikke kan forudsige, når man kører systemerne i den virkelige verden," forklarer Poul Victor Jensen.

To alternativer

Ifølge teleanalytiker Jesper Haumann fra Netplan har kunder i en sådan situation en række alternativer, hvoraf nogle dog ikke vil give den store mening i praksis.

"De kan enten skifte platform eller serviceleverandør. Men kunden er bedst stillet ved at sætte sig ned med leverandøren eller leverandørerne for at løse problemerne. Skift af platform og serviceleverandør er ikke nødvendigvis uproblematisk eller uden omkostninger. Og endelig er der heller ingen garanti for, at problemerne bliver løst på den måde" siger han.

Han peger på, at der fremover stadig vil være koks med linierne, selvom IP-telefonien er en relativ moden teknologi.

Det skyldes, at brugergrænsefladen er ændret med IP-telefonien.

"Før var det bare et kabel i væggen, et telefonanlæg og nogle bylinjer. Med IP-løsninger er der et LAN, som virksomheden selv administrerer til en vis grad, en serviceleverandør til LAN'et, en lokal operatør og en samlet IP-platformsleverandør. Alle de interessenter øger kompleksiteten betydeligt, og baner vejen for fejlene" siger Jesper Haumann.

Danske Bank bakker op

Hos Danske Bank, der har sin IP-telefoni igennem et konsortium bestående af TDC, Nortel og IBM, er man mere end godt klar over problemerne.

"Vi har haft en del problemer i begyndelsen. Men det er jo, hvad man kan forvente midt i et paradigmeskifte mellem to teknologier. IP-telefoni er efter min bedste overbevisning stadig den bedste vej at gå," siger bankdirektør og ansvarlig for Danske Banks it-løsninger, Jesper Lystbæk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere