E-læring i det offentlige kan frigive en milliard om året

En milliard kroner. Det kan skatteyderne spare, hvis e-læring blev udnyttet optimalt i det offentlige. Trods stor parathed i befolkningen benytter færre og færre myndigheder e-læring.

1,1 milliard kroner om året.

Sådan lyder et optimistisk skøn over hvad den offentlige sektor kan spare ved at ved at blive bedre til at bruge nettet til uddannelse af de ansatte.

Et konservativt skøn lyder på en besparelse på 446 millioner kroner om året.

Tallene kommer fra en ikke tidligere offentliggjort rapport fra januar 2007, som Key2know har lavet for en arbejdsgruppe under Finansministeriet.

Rapporten beregner udelukkende besparelserne i forhold til eksterne kurser, hvor fem procent kan konverteres til ren e-læring og 22 procent til såkaldt blended learning, hvor en del af kurset foregår som klassebaseret undervisning og andet på internettet eller intranet.

91,3 millioner i sparet transport

Alene værdien i tid sparet på transport udgør 91,3 millioner kroner om året.

Salgsdirektør Svend Hansen fra Key2Know - Competence & Learning - det tidligere Courseware - der står bag rapporten, mener, at tallene taler for sig selv.

"Der er et enormt uudnyttet potentiale i det offentlige", siger han.

Regeringen klar til handling

It- og Telestyrelsen arbejder nu på en national strategi for e-læring. Strategien er ifølge styrelsen sammentænkt med undersøgelsen i Finansministeriet.

Planen skal snart være klar til at blive fremlagt i regeringens økonomiudvalg, hvor regeringstoppen har det endelige ord i forhold til strategien.

Ifølge IT- og Telestyrelsen skal planen sættes på dagsordenen i økonomiudvalget i formentlig denne måned.

IT- og Telestyrelsen vil endnu intet røbe om planen.

Den del af strategien, som er rettet, mod staten, vil tage udgangspunkt i undersøgelsen fra Key2Know.

Kontorchef i Den Digitale Taskforce, Lars Frelle-Petersen vil godt løfte sløret for den del af strategien.

"Vi vil naturligvis tage udgangspunkt i flere af rapportens anbefalinger om blandt at satse på skalafordele og så skal medarbejderne have lettere adgang og bdre overblik over tilbuddene via et stort fælles e-lærings system,", siger han.

Behov for indsats

Den nationale indsats kommer på et tidspunkt, hvor e brugen af e-læring falder, samtidig med at befolkningen er klar.

Nye tal viser at to ud af tre danskere er positive overfor at få undervisning via e-læring i fremtiden.

Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Userneeds har lavet for Computerworld.

Men tal fra Institut for Konjunktur-Analyse viser, at det går den forkerte vej med udbredelsen af e-læring i både det offentlige og private.

Inden for det offentlige er der sket et fald.

I 2004 benyttede 42 procent af myndighederne sig af it-baseret uddannelse. I 2006 var tallet nede 29 procent.

Læs mere om e-læring i torsdagens trykte udgave af Computerworld.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job