Netcompany: Dobbelt op med polsk underskud

It-konsulenthuset Netcompany betragter rekruttering som en kernekompetence og giver selskabets evne til at tiltrække og fastholde medarbejdere æren for endnu et regnskabsår med rekordstor vækst.

Kunder og konkurrenter bliver større, og det gør it-konsulenthuset Netcompanys overskud også. Lige bortset fra den røde bundlinje i et polsk datterselskab.¨

Faktisk lykkedes det sidste år Netcompany at indfri alle mål og fordoble stort set samtlige nøgletal i regnskabet lige bortset fra omsætningen, der dog steg med respektable 63 procent til 127 millioner kroner.

Kun det halve

Det eneste, der ikke holdt stik, var Netcompanys udmelding for et år siden om, at der skulle ansættes 50 mand mere i 2006, da selskabet rundede 100 ansatte i marts.

Det blev ikke til meget mere end det halve.

Men væksten er uomtvistelig, og den får selskabets evne til at tiltrække og fastholde medarbejdere en stor del af æren for.

"Det, at rekruttere de rigtige medarbejdere efter en klar holdning med krav den ene vej og goder den anden vej, har altid været en væsentlig kilde til de gode resultater, vi har leveret," konstaterer Carsten Gomard, administrerende direktør og partner, Netcompany.

Kompetence til rekruttering

I løbet af de sidste par år har evnen til at rekruttere udviklet sig til en egentlig kompetence, som det kræver stadig større ressourcer at fastholde.

"I takt med, at branchen har fået det vældig godt, kan vi mærke, at vi skal gøre en større indsats og bruge mere energi på at kommunikere og forklare, hvorfor vi er et godt karrierevalg for unge dygtige it-folk," siger Carsten Gomard.

At indsatsen bærer frugt ses ved, at Netcompany i dag er vokset til at omfatte 132 medarbejdere, hvoraf syv-otte ejer selskabet sammen med investeringsselskabet Axcel, der sidste år i august overtog 60 procent af aktierne i virksomheden.

"Vi forventer at fortsætte vores gode vækst og fastholde lønsomheden, men der er ingen tvivl om, at den begrænsende faktor er at udbygge vores organisation uden at give køb på kvaliteten af vores arbejde," pointerer Carsten Gomard.

Bredere satsning

Netcompany har en bevidst holdning om, at involvere sig i større og bredere engagementer med kunderne, og det giver sig efterhånden også udslag i, at konkurrenterne bliver større.

"Det er rigtigt, at vi i dag i oftere konkurrerer med store konsulenthuse som CSC, IBM, KMD og Cap Gemini, end vi gjorde for et par år siden, men det har været en glidende overgang, siger Carsten Gomard.

Når man gransker regnskabet dukker et underskud i størrelsesordenen halvanden million kroner op.

Netcompanys fem mand store polske datterselskab Netcompany Solutions udvikler .Net-baserede komponenter, og det er indtil videre en underskudsforretning.

"Der er tale om udvikling af komponenter, som vi regner med, vil sælge godt i fremtiden. Vi har så valgt en let konservativ opgørelse af værdien af de komponenter, der indtil videre er lavet til lager," forklarer Netcompany-partneren.

Netcompany valgte tidligt at basere sit arbejde på Microsoft .Net og Java J2EE som de bærende teknologier, og det valg har vist sig at harmonere rigtig godt med markedet, så mon ikke også de polsk udviklede komponenter snart skifter status og bidrager positivt til bundlinjen i stedet for at ligge på lager.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere