Mondosoft fyrer halvdelen af de danske udviklere

Udviklingshuset Mondosoft skærer kraftigt ned. Fem ud af otte udviklere har fået en fyreseddel. "Nedgang i markedet for søgemaskineteknologi ligger bag fyringerne," siger Mondosoft-direktør, Kent Sørensen.

En verdensomspændende nedgang i efterspørgslen af søgemaskineteknologi har fået Mondosoft til at fyre fem ud af otte udviklere i Danmark.

Kent Sørensen, direktør i Mondosoft, fortæller, at fyringerne "selvfølgelig har at gøre med, at en udvikler i allerhøjeste grad er billigere i Ukraine end i Danmark."

Til gengæld ansætter Mondosoft udviklere i selskabets udviklingsafdeling i Ukraine, oplyser Kent Sørensen.

Global tilbagegang

Ifølge Kent Sørensen hænger fyringerne ikke bare sammen med, at danske udviklere er dyre.

"Den samlede udviklingsindsats på søgemaskiner er nedsat over hele verden, og den markedsposition, man kan skabe sig på søgemaskiner, er for nedadgående. Tilbagegangen har at gøre med Google, Microsoft og andre store spillere i det marked," siger Kent Sørensen.

For at kompensere for tilbagegangen inden for søgemaskiner fokuserer Mondosoft sine anstrengelser på selskabets produktsuite til Microsoft Sharepoint Portal Server, der lyder navnet Ontolica.

"Vi kommer med en launch inden for Ontolica den 26. i denne måned og har allerede på forhånd har solgt en håndfuld produkter og har derudover en ualmindelig interessant pipeline hos en række store virksomheder over hele verden," siger Mondosofts direktør.

Fordobler i Ukraine

Kent Sørensen forventer, at antallet af Mondosoft-udviklere i Ukraine øges væsentligt i den kommende tid.

"Jeg kan sagtens forestille mig, at vi fordobler antallet af ansatte i Ukraine fra seks til 12 mand i løbet af et halvt år," lyder det fra Kent Sørensen.

For Ontolicas vedkommende sker product management, det vil sige definitionen af, hvad der skal udvikles, i Danmark, mens "en væsentlig del af koden" udvikles i Ukraine.

I alt har Mondosoft 25 medarbejdere i Danmark og 31 på verdensplan.

turbulente år

Selskabet har været gennem nogle turbulente år med underskud og kapitaltilførsler på i alt omkring 200 millioner kroner. I begyndelsen af året blev stifter og administrerende direktør Laust Søndergaard afsat. Han blev erstattet af Kent Sørensen, der stod i spidsen for Navigo Systems, som Mondosoft overtog sidste år.

For bare et par uger siden blev Laust Søndergaard så også stemt helt ud af bestyrelsen og bestrider nu ingen stillinger i selskabet, som han stiftede i 1998.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere